NYHEDER 4. OKT 2018 KL. 11:35

Trafikselskab har set på alternative drivmidler

Af: kollektivtrafik

Sydtrafik, der står for den kollektive transport i Sydjylland, har i samarbejde med Cowi udarbejdet en rapport, der afdækker mulighederne for at tage alternative teknologier og drivmidler i brug, der kan bidrage til lavere emissioner fra busserne end traditionelle dieselbusser


Rapporten omfatter følgende emner:

  • Drivmidlets fremstilling
  • Miljøbelastning generelt, herunder emissioner af CO2, NOx, partikler og støj
  • Andre driftsaspekter som passagerkomfort samt energiforbrug til varme og aircondition i busserne
  • Nødvendige investeringer og forventet driftsøkonomi
  • Fleksibilitet for kunder og planlægning, forsyningssikkerhed (oppetider) og begrænsninger af køremønstre
  • Tilhørende rammebetingelser, herunder overordnet organisering samt udbuds- og ejerforhold i den offentlige bustrafik
  • Infrastruktur og tilgængelighed i forhold til lokalisering af tankanlæg (tom-kørsel)
  • Sundhedseffekter mv.
  • Modning af teknologier
     

Rapporten konkluderer, at biogas umiddelbart ser ud til at være det mest oplagte valg. Biodiesel - eksempelvis HVO - ligger også højt, mens hybrid-løsninger bliver vurderet mindre attraktive som en generel løsning. El-busser bliver også fremhævet som mulige løsninger i særlige områder.

Det er værd at bemærke, at Sydtrafik som selskab dækker et stort område med mindre og mellemstore byer - og store områder, hvor befolkningen er mere spredt.

Interesserede kan læse rapporten om drivmidler her:





SENESTE NYT

NYHEDER 26. MAR 2024 KL. 13:04
Flere stiger på toget