NYHEDER 17. OKT 2019 KL. 16:03

Mobilitet på landet var i søgelyset 

Af: kollektivtrafik

På den årlige konference om kollektiv trafik, der vanen tro fandt sted i Korsør i begyndelsen af oktober, var et af fokus-områderne mobilitet på landet. En række indlægsholdere fortalte om muligheder


Udgangspunket for runden om mobilitet på landet var Fyn. Anna Hellesøe fra Faaborg-Midtfyn Kommune havde fokus på, hvordan man ved at udnytte den tilgængelige teknologi og samarbejde med lokale kan skabe bedre mobilitet. 

Den fynske kommune, der strækker sig fra Faaborg-området og helt op til Odense Kommune, har omkring 50.000 indbyggere - altså en kommune, hvor borgerne bor i flere mindre by- og lokalsamfund. De to største er Ringe med omkring 6.650 indbyggere og Faaborg med omkring 6.250, mens de to mindste er Bjørnø med 35 og Lyø med 86 indbyggere - men de klarer sig nok med cykler, knallerter og egne biler - og en traktor i ny og næ.

Anna Hellesøe fortalte, at omkring 6.000 borgere ikke har adgang til en bil og derfor er afhængige af andre transportformer.

Hun kunne også fortælle, at mange unge får bil eller adgang til bil, når de fylder 18 år.

- Det er tankevækkende, at det er sådan, at de unge har behov for en bil for at kunne bevæge sig, sagde hun.

Anna Hellesøe pegede på, at der er nogle muligheder:

• Stoppesteder, der er mere end et skilt. Det kunne være et sted med mødefaciliteter, dagligvarebutik og informationscenter

• Elcykler eller løbehjul, så unge undlader at fokuserer på egen eller forældrenes bil


- Elcykler kan forlænge afstanden, man vil cykle og afholde unge fra at køre i bil, sagde Anna Hellesøe.

Med hensyn til stoppestederne er idéen at “skiltet” hen til eksempelvis den lokale dagligvareforretning. Aktuelt kunne Anna Hellesøe fortælle, at Faaborg-Midtfyn Kommune var i dialog med en lokal brugs, der så positivt på idéen om stoppestedet skulle kunne tilbyde mere end blot en standen med en plan for afgangstider. 

Flere muligheder i en tid med færre på landet
Den overordnede udfordring i mange af landets kommuner er, at flere slår sig ned i de større byer, mens færre slår sig ned i landområderne og de mindre byer. Dermed rykker kundegrundlaget også for den fælles transport, som kommunerne står for.

Direktør for FynBus Carsten Hyldborg stod for det næste indlæg, hvor han fortalte om. hvad et trafikselskab som FynBus har i værktøjskassen, når det gælder om mobilitet i tyndt befolkede områder.

Bustur, Plustur og Flextur.

Carsten Hyldborg pegede på, at kunder på Fyn på den måde kan være mobile uden at have adgang til bil.

 

Målet for FynBus er:

• at sikre muligheder for folk uden bil
• at binde mindre samfund sammen
• at bevare og styrke lokalsamfundene
• at skabe sammenhæng

og:

• at gøre det nemt med Rejseplanen
• at gøre det billigt med Rejsekortet
• at gøre det tydeligt med markedsføring


De to store spørgsmål er:

om der er politisk vilje til at drive de kollektive transportmuligheder
om borgerne vil bruge de kollektive transportmuligheder

En stor del af den fælles transport, der tilbydes i de tyndere befolkede områder, udføres med mindre køretøjer - minibusser og taxier.

 

I den anledning kom vicedirektør Trine Wollenberg fra Dansk PersonTransport, som blandt andet organiserer taxivognmænd, med et indlæg.

Hun fremhævede taxierne som det yderste led i den kollektive transport i yderområderne. Men hvor der tidligere var lokale taxi-vognmænd, er der i dag store landområder uden lokal taxi-betjening.

- Tidligere dannede offentlige opgaver bunden for den lokale vognmand, sagde Trine Wollenberg.

Men liberaliseringen har ændret på det forhold. Taxi-vognmændene kører til områder, hvor der er kunder og dermed indtjening.

Trine Wollenberg pegede også på, at mangel på taxi-betjening i landområder ikke var et nyt fænomen. Man at den nyeste lov ikke har ændret situationen. 

Trine Wollenberg fremførte, at der ligger nogle muligheder, men at det kræver nogle politiske beslutninger.

Det kunne være en opgave for trafikselskaberne at udbyde taxikørsel i et lokalområde

Det kunne være taxi-kørsel i kombination med andre kørselsopgaver

I sit indlæg opfordrede Trine Wollenberg til, at man i en ny mobilitetsplan husker at inddrage behovet for taxikørsel.

• Hvor er behovet
• Hvor er efterspørgslen


- Og skal vi udvide servicen efter klokken 23 med taxikørsel, spurgte Trine Wollenberg, der pegede på, at den rene taxikørsel er 100 procent privat, mens eksempelvis Flextur og Plustur er støttet af kommunerne.

- Hvordan skal forholdet være, spurgte hun og stillede på endnu et spørgsmål.

- Hvor skal borgerne ringe hen?

Hun var ikke i tvivl om, at de frie markedskræfter betyder, at de større byer virker som magneter på taxierne.