NYHEDER 24. JAN 2018 KL. 14:26

Pirattaxi: Fokus på Urban Go

Af: Dansk Taxi Råd

Fokus på Urban Go
Tegning: Wikipedia

Radio 24/7 sætter fokus på Urban Go, der slår sig op på at være et fragtfirma, selvom det er tydeligt for enhver, at de kører pirattaxikørsel


Radio 24/7 kunne i et af ugens programmer afsløre, at Urban Go åbenlyst udfører taxikørsel og ikke fragtkørsel som de ellers påstår. Derudover har flere chauffører et meget tvivlsomt forhold til det at betale skat af deres indtjening. I programmet fortæller en af chaufførerne, at han nytårsaften tjente hele 7000 kr. på at køre app-baseret pirattaxikørsel. De 3000 kr. ved at køre for Urban Go, mens 4.000 kr. skete sort uden om Urban Go. Dette efter chaufførens eget udsagn ved at benytte en udbredt praksis blandt chaufførerne hos Urban Go - at få kunderne, der har bestilt en Urban Go tur, til via deres app at afmelde turen, når de møder frem, hvorefter turen afregnes uden om Urban Go. På baggrund af indslaget i radio 24/7 har Rasmus Prehn (S) stillet spørgsmål til Transport-, Bygnings- og Boligministeren vedr. Urban Go. Spørgsmålet har følgende ordlyd: "Synes ministeren, at det er i orden, at transportvirksomheden Urban Go opererer i Danmark, når deres forretningsform strider mod den nye taxilovgivning"