Af: kollektivtrafik
Sig navnet ”IC4” og de fleste voksne danskere vil danne sig et billede af forsinkede tog, spildte millioner, svigt af passagerer og en skandale, der ingen ende ville tage. ”Vi skal ikke have et nyt IC4!” er også snart blevet en fast vending hos både politikere og embedsmænd, når man står foran at skulle foretage store, offentlige indkøb af materiel, infrastruktur eller IT-systemer
René Flamsholt Christensen: IC4 – et studie i en skandale
Frydenlund.dk – Udkommer den 30. september 2021. Pris 299 kr.
Det er derfor et meget prisværdigt, at der nu foreligger en meget velskrevet og velstruktureret gennemgang af en sag, der tog sin begyndelse i september 1999, hvor DSB gennemførte udbuddet af 90-100 dieseltogsæt til en samlet værdi på cirka 5,3 mia. kr., og som siden har reddet DSB, passagererne og politikerne som en mare
Sikker, velkendt og afprøvet teknologi?
Bogens forfatter, René Flamsholt Christensen, citerer daværende administrerende direktør Henrik Hassenkam for, at DSB ville vælge en ”sikker, velkendt og afprøvet teknologi, fordi DSB ikke ønsker at være prøveklud for ny teknik med risiko for nogle af de børnesygdomme, der tidligere har ramt togselskabet med en stribe problemer”. Dette kom mildest talt ikke til at holde stik, og de efterfølgende problemer med teknik, bremser, sammenkobling, vægt, leveringsforsinkelser, manglende driftsstabilitet er utallige, men bogen stiller ikke mindst spørgsmålstegn ved de forskellige politiske og administrative aktørers (DSB, Transportministeriet, Folketinget, Pressen) evner til at håndtere skandalen, efterhånden som den udviklede sig, og det stod mere og mere klart, hvor mangelfulde og fejlbehæftede IC4-togene var.
Whodunnit?
Sagen er kompleks, og selvom forfatteren er endda meget kritisk overfor for såvel DSB’s ledelse, ledende embedsmænd og politikere i forløbet, forfaldes ikke til letkøbte konklusioner i form af en entydig identificering af ansvar (Citat) ”Hvorvidt ansvaret for denne første, men skæbnesvangre vildfarelse (red. at AnsaldoBreda kunne leveret en sikker, velkendt og afprøvet teknologi) bør placeres et eller andet sted i det politiske hierarki eller var en teknisk fadæse, er uvist og kan næppe i dag efterspores. Pointen er, at der helt fra begyndelsen var et tydeligt blinkende advarselssignal, der burde have påvirket alle senere beslutninger vedrørende kontrakten. Og lige så sikkert er det, at netop ’historien’ om IC4-togets velkendte og gennemprøvede teknologi gennem stort set hele redeligheden forblev en afgørende hindring for en tidlig – og langt mindre kostbar og pinagtig – afslutning på sagen.”
Har vi lært af skandalen?
Bogens afsluttende kapitler vedrører netop refleksioner over, om et mere velfungerende politisk og administrativt system og/eller bedre parlamentarisk kontrol med forløbet havde ført til et andet og bedre forløb. Var der tale om yystemfejl, bekvemmelighed hos politikerne eller urent trav? Forklaringerne kan være mange, men efter forfatterens opfattelse skal vagthunde og værnemidler styrkes, herunder et styrket Folketing, et gensyn med offentlighedsloven, whistleblowerordning eller uafhængige civilsamfundsorganisationer, tænketanke m.m., der kan gå magthaverne i kortene. Netop her kan dog peges på en mangel i en eller meget omfattende og dybdegående fremstilling.
Det ville have været oplagt med en refleksion over, om man i den proces, der blev sat i søen i 2014 og den 12. april 2021 førte frem til beslutningen om at anskaffe 100 til 150 el-togsæt hos franske Alstom (Fremtidens Tog), har taget ved lære af forløbet med IC4. F.eks. blev på bagkant af IC4 politisk besluttet, at et eksternt konsulentfirma skulle kvalitetssikre DSB’s processer ved næste indkøb af tog, og Deloitte - som det blev - var også kritisk overfor DSB’s beslutningsoplæg i den indledende fase: "Deloitte vurderer, at det vil være nødvendigt at tilvejebringe mere fuldstændig og aktuel markedsinformation, og at det derfor er helt afgørende, at der snarest igangsættes en uddybende markedsanalyse, der kan bidrage med data om prisniveau, togtyper og risici. Deloitte vurderer i den forbindelse, at den proces for indhentelse af markedsinformation (…), der er skitseret i beslutningsoplægget, ikke er fyldestgørende og bør suppleres."
Blev en ny IC4-skandale mon afværget her?
Den meget læseværdige bog for alle der interesserer sig for tog, trafikpolitik og/eller samfundsforhold kan erhverves hos forlaget Frydenlund - klik her:
Anmeldt: Lasse Repsholt