NYHEDER 11. SEP 2025 KL. 13:40

Banedanmark inviterer til broklap-montering

Af: kollektivtrafik

Banedanmark inviterer til broklap-montering

Kom og klap med, når broklappen til den nye del af Kong Frederik IX’s Bro bliver monteret. Sådan lyder det fra banedanmark i forbindelse med, at broklappen på den nye jernbaneforbindelse over Guldborg Sund bliver monteret lørdag 20. september. Den nye jernbanebro bliver en af de første klapbroer til el-tog i Danmark


Banedanmark inviterer alle nysgerrige borgere indenfor på byggepladsen ved Prinsholmvej i Nykøbing Falster, når næste vigtige led i Ringsted-Femern Banen fejres lørdag 20. september. 
 
Her vi man kunne høre om arbejdet med at forberede ankomsten og monteringen af den 100 ton tunge broklap, som dagene op til er blevet sejlet ind.
 
- Det er en kæmpestor milepæl at få broklappen monteret. Broklappen er særlig, fordi den er født med præcise huller til kørestrømsmaster og bolte, som er støbt ind i konstruktionen, så den er klar til at bære den nye elektrificerede jernbane, siger Mette Koch Sonnenborg, der er projektchef i Banedanmark.
 
Den nye bro bygges sammen med den eksisterende bro, så den samlet består af fire vejbaner og to jernbanespor, når den er fuldført. Klapfunktionen bevares til glæde for bådsejladsen i området. Det nye dobbeltspor til jernbanen vil øge kapaciteten til Femern Bælt-tunnelen og binder Danmark tættere sammen med resten af Europa.
 
Banedanmark oplyser, at der vil være rundvisninger på byggepladsen, hvor besøgende kan røre ved de lokalt støbte broelementer, der ligger klar til montering, når broklappen er på plads. Der vil også være pølsevogn, aktiviteter for de mindste, og så vil der være en udsigtspost med kig til broen.
 
300 komplicerede meter
Opgraderingen af den eksisterende jernbanebro over Guldborg Sund er ifølge byggeleder i Banedanmark Hans Christian Lollike de 300 mest komplicerede meter af hele Ringsted-Femern Banens 120 kilometer lange strækning, som Banedanmark de seneste år har arbejdet på at opgradere.
 
- Det er de 300 mest komplicerede meter på hele opgraderingen af Ringsted-Femern Banen, for vi har bygget en helt ny jernbanebro med klap ved siden af en eksisterende bro i drift. Det har krævet særlige løsninger, som for eksempel en såkaldt cofferdam - en midlertidig og tør arbejdsplads på bunden af sundet - på 300 kvadratmeter. Det er et rigtig fedt projekt at være på, og et projekt, jeg er meget stolt af, siger Hans Christian Lollike.
 
 
I forbindelse med montagen vil togtrafikken være lukket i fire dage fra 19.-22. september.
 
Lørdag 20. september kan man opleve:
 
Fakta om den nye Kong Frederik IX’s Bro og broklappen: