NYHEDER 19. SEP 2025 KL. 11:04

Bus påkørte jernbanebom

Af: kollektivtrafik

Torsdag sidst på eftermiddagen fik Midt- og Vestsjællands Politi flere henvendelser fra borgere, der havde set en bus køre på en bom ved jernbaneoverskæringen, hvor Tølløsebanen skærer Borgergade i Kirke Eskilstrup på Midtsjælland


Buschaufføren var efter, at bussen havde ramt bommen, kørt videre fra stedet, selvom noget af bommen var knækket af.

Politiet fik kontakt til chaufføren - en 43-årig mand - som vendte retur til uheldsstedet. Her forklarede han, at han var blevet blændet af solen, og at han ikke havde set, at skiltningen ved jernbaneoverskæringen lyste rødt, og han havde derfor ramt bommen. Chaufføren fortalte videre, at hans chef havde bedt om køre videre. Politiet fik kontaktet Banedanmark og orienterede dem om ulykken, således skaden kunne udbedres


Kirke Eskilstrup er en stationsby ved Tølløsebanen, der blev åbnet i 1901 og oprindeligt forbandt Høng og Tølløse. I dag er endestationerne Slagelse og Tølløse. I Slagelse er der forbindelser mod vest til Fyn og Jylland og mod øst til Roskilde, Ringsted, København og Sverige. I Tølløse er der forbindelser til Holbæk, Kalundborg, Roskilde og København.