Af: Niels Bak Henriksen
Hybridkrig, klimaforandringer, cyberangreb og øget afhængighed af elnettet. Den kollektive transport er nødt til at forholde sig til en hel række af nye trusler for både at sikre transportsystemet og at kunne bidrage til beredskabet. Det stiller nye krav både til de enkelte aktører til samarbejde mellem branchen og staten
Den kollektive transport er truet.
Det er den ikke bare af stigende omkostninger og flere biler. For sammen med resten af det danske samfund tegner der sig en række trusler for den, som ikke var der for bare få år siden.
Derfor handlede flere af indlæggene på årets Kollektiv Trafik Konference også om, hvordan udfordringerne skal håndteres.
- Trusselsbilledet er alvorligt, også for den kollektive transport, sagde formanden for DI Transport og tidligere Banedanmark-chef Hakon Iversen i indledningen til sit keynote-indlæg.
Han listede en række af trusler op: Klimaforandringer og voldsommere vejr, risikoen for strømafbrydelser i et stadig mere elektrificeret system, cyberspionage og -angreb, kriminalitet, hybridkrig og droner.
- Det her det er real. Det er det vi kigger på, sagde han.
- Og så er krisetider jo en mulighed for at spille en stærkere rolle.
I forhold til den kollektive trafik har truslerne således to sider. Den ene er at holde den kørende, så den kan opretholde sin funktion. Både Hakon Iversen og andre nævnte i deres indlæg, at man under Covid-krisen havde valgt at holde den kollektive trafik åben, selv om de fleste passagerer var væk.
- Det var en anerkendelse af, at her har vi at gøre med en infrastruktur for hele Danmark, og det er det også under kriser, sagde han
Den anden side er den rolle, som den kollektive transport kan spille i beredskabet.
- Vi holdt en konference på Christiansborg. Den dag var den dag, hvor der piblede vand op på Øresundsmotorvejen, så man kunne ikke komme til lufthavnen. Men det kunne metro. Så man skal passe på med at tænke kollektiv transport isoleret, sagde han.
Banedanmark forsøger at komme på forkant
Et af de steder, hvor de mærker truslen fra et forandret klima helt akut er i Banedanmark.
I sit indlæg kunne direktør for teknik og udførelse Claus Hinche fortælle om den strategi, man har sat i værk, for at bedst muligt at imødegå udfordringerne. Det handler om at gå struktureret til værks langs hele nettet og prioritere de midler, man har.
- Vi kigger først på faren. Dernæst kigger vi på en eksponent - hvordan påvirker det banen. Sidst så kigger vi på sårbarheden. Er der noget i omgivelserne, der giver en ekstra sårbarhed, sagde han.
Derigennem har Banedanmark identificeret en række steder, hvor der kan opstå problemer.
- De to risici, som har størst konsekvenser, er, når et træ vælter, og når vi har et dæmningsskred, sagde han, og understregede, at det også handler om sikkerhed for både personale og passagerer.
Problemet er især den øgede nedbør. 2024 var det vådeste år i dansk vejrhistorie, og sammen med året før har Banedanmark registreret i alt 551 væltede træer langs med banen.
- Jeg har talt fire eller fem væltede træer fra i lørdags af, hvor vi havde Amy ind over landet, konstaterede Claus Hinche, der også pegede på de tilfælde af dæmningsskred, man har oplevet de sidste par år.
I stedet for at blot rende efter problemerne, når de opstår, er Banedanmark i gang med flere handleplaner, der skal forebygge problemerne.
- Vi vil etablere et stormfast skovbryn. Vi kalder det også en v-profil, der skråner ind mod banen, sagde han, men erkendte også, at det er ikke klar i morgen. Både fordi der er mange træer langs banerne, og fordi mange af dem står på privat grund, hvor fældninger skal ske i samarbejde med lodsejeren.
- Det er ikke noget quickfix. Det tager lang tid, sagde han.
Derudover er man ved at installere 1.200 sensorer på såkaldte blue spots, som sender indikationer, hvor der for eksempel kan være risiko for vandindtrængen eller skred.
- Der er ikke midler til at forny alle de her blue spots, så det er blandt andet derfor, vi har lavet den her monitorering, sagde han og pegede på, at selv om der sker mange fornyelser i de her år, så er der også mange steder, hvor broer, afløb, spor og sporskifter er rigtig gamle.
- Der er ingen tvivl om, at vi er bagud. Vi er nødt til at gå ind og kigge på, hvad kan vi gøre med de midler vi har. Og hvad kan vi gøre med lidt flere midler. Det vil være supertrist, hvis vi bare lukker trafikken ned, hvis vinden kommer, eller hvis regnen kommer, sagde han.
Alle skal starte med sig selv
Hakon Iversen var helt på linje med Claus Hinche. Det handler om at være på forkant.
- Hvis man ikke har gjort noget ved sin robusthed. Hvis man ikke har gjort noget ved klimasikring eller ved det der med cyber, så spiller man ingen rolle, sagde han og fortsatte:
- Det er svært at gøre noget for samfundet, hvis man ikke har gjort noget for sig selv.
Det er også den tænkning, som præger arbejdet med beredskabet i Transportministeriet, kunne afdelingschef i ministeriets departement Thomas Jørgensen fortælle.
- Alle skal starte med sig selv og kortlægge risici og sårbarheder. Der er ikke andre, som bedre ved, hvor skoen trykker, og man kan heller ikke forvente, der kommer andre, sagde han i sit indlæg.
I ministeriet startede de blandt andet med at få kortlagt, hvilke hjemler de har i forskellige krisesituationer og om det er nødvendigt at få dem opdateret.
- Man skal starte med de små og banale tiltag. Det er en stående bemærkning hos os, at man skal starte med hængelåsen. Det var fordi, vi startede med at tage rundt til forskellige anlæg og besigtigede dem. Var der en hængelås på, og var den stor nok? sagde han og pegede også på, at enkle tiltag, der er hurtige at implementere ofte er bedre end at vente på den forkromede løsning, som måske alligevel er overhalet af udviklingen, inden den er på plads.
- Det er ikke sådan et kapløb op mod et eller andet plateau, hvor alt er godt, når vi når det. Det er mere sådan et forfølgelsesløb, sagde han.
Desuden handler det om at få kortlagt sårbare punkter og afhængigheder.
- For eksempel har vi oplagte afhængigheder til telesektoren, til energisektoren og flere andre, sagde han.
DI presser på
Beredskabsplanlægningen på transportområdet er i sidste ende ministeriets ansvar.
- Beredskab er blevet et meget prioriteret område. Det er et andet risikobillede, vi står i nu. Det er et andet trusselsbillede, sagde kontorchef i Trafikstyrelsens kontor for security og cyber Anders Windfeldt Jensen.
Og det har givet nye roller, ikke mindst i forhold til cybersikkerhed.
- Vi går fra at være sådan en koordinerende enhed til at være egentlig tilsynsførende på området. Det, at vi kigger ud mod de andre europæiske lande og mod NATO, kommer også til at drive det her, sagde han.
Desuden har Trafikstyrelsen fast plads i den Nationale Operative Stab, NOST.
- Vi sidder som en buffer og forbindelsesled mellem myndighedslag og sektoren, sagde han og gav et eksempel med den ueksploderede bombe, der blev fundet på Als.
Opgaven var egentlig er forsvarets, men Trafikstyrelsen sørgede for, at Naviair også blev inddraget i forhold til trafikken på den nærliggende Sønderborg Lufthavn.
Fra DI pressede Hakon Iversen på for at få en mere overordnet beredskabsplanlægning.
- Jeg er inspireret af vores nabolande, hvor man i længere tid har haft de her totalberedskaber. Vi synes ikke, det er løsningen, at vi bare lukker ned og er i krise. Vi synes, det er løsningen at robustgøre, så vi kan fortsætte så længe som muligt, når vi er i krise, sagde han med henvisning til blandt andet den nylige dronenedlukning.
Både han og Thomas Jørgensen slog fast, at det blandt andet handler om redundans.
- Vi synes, vi skulle sætte os ned og tænke os om i forhold til nogle hovedscenarier, den kollektive transport er en del af, hvis der skulle ske noget i Danmark. Storebæltsforbindelsen, hvad sker der, hvis den bliver taget ud? spurgte Hakon Iversen og pegede på, at det nødfærgeberedskab, der er på vej, ”på en god dag” vil kunne transportere 25 procent af det gods, der kører over broen. Og så kommer alle passagererne og privatbilerne oven i.
Men også at der er muligheder.
- Et fokusområde er på kapaciteten, og den er stor derude. Vi kan alt muligt. Hvad vi siger er, at vi skal til at have en form for overblik, sagde han.
Det handler blandt andet om prioritering. For hvornår er krisen alvorlig nok til, at busserne skal opgíve deres normale kørsel og køre togbusser i stedet?
- Lige det her burde nok laves i Transportministeriet og Trafikstyrelsen. Den prioritering har vi ikke, og det burde vi nok have, sagde han.
Ingen overordnet plan på vej
Der er også så småt en dialog i gang, hvor Transportministeriet holder møder med forskellige dele af branchen - de nationale aktører i den kollektive transport var for eksempel indkaldt dagen efter konferencen, og tidligere har DI Transport også været inviteret.
- Vi fik to push - hvis ikke virksomhederne er klar, så kan de ikke bidrage med noget. Og så ikke at gøre det for bureaukratisk, sagde Hakon Iversen om et af de indledende møder.
Det sidste blev uddybet af Thomas Jørgensen fra Transportministeriet.
- Betingelserne for at lave en stor plan, der kan favne det hele, er ret vanskelig. Enten bliver den så overordnet og generisk, at det ikke kan bruges, eller også bliver det så detaljeret, at man ikke kan finde rundt i det, eller også tager det så lang tid at lave, at løbet er kørt, sagde han.
I stedet gav han et andet bud.
- Det handler om at skabe en kultur omkring den måde, vi skal arbejde med det her på, sagde han.
En af metoderne er at gennemøve nogle krisescenarier, og så bagefter evaluere det.
- Øv, øv øv som pendant til køb, køb, køb. Pointen er at øvelser er måden at blive skarpere på, når det gælder, sagde han og erkendte samtidig med et smil, at sloganet desværre ikke rigtig virker, da det let bliver læst på en anden måde.
Fra DI’s side er meldingen, at virksomhederne er mere end klar til at gå ind i det her arbejde.
- Det, vi har efterlyst, er en model for, hvordan samarbejder man mellem den offentlige sektor og virksomhederne, sagde Hakon Iversen.
- Hvad jeg oplever, er en virkelig stor appetit på at spille en rolle og tage et medansvar. Det her det er en fælles oplevelse af, at vi har et land, der oplever ting, vi ikke har oplevet før.
Kollektiv Trafik Konference 2025