NYHEDER 19. FEB 2026 KL. 11:45

Målrettet buskontrol af et halvt hundrede busser: Politiet fandt flere med alvorlige fejl - 14 busser blev indkaldt til syn

Af: kollektivtrafik

Tungvognscenter Syd gennemførte i weekenden en målrettet kontrol af busser på rastepladserne Ustrup Vest og Øst på Motorvej E45 ved Haderslev og på Staurby Rasteplads på Motorvej E20 på Fyn. Flere af de kontrollerede busser havde fejl og mangler på bremserne


Kontrollen blev gennemført af Tungvognscenter Syd fredag, lørdag og søndag, hvor cirka 55 busser blev kontrolleret. 37 af busserne blev bremsetestet på politiets mobile bremsestand.

Resultat af kontrollen:

Ud over tekniske fejl skrev politiet også andre sager om overtrædelser af reglerne. Det gjaldt blandt andet overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne, kørsel uden førerkort og manglende IMI-registrering i tre tilfælde for udenlandske vognmænds vedkommende.

- Det er alvorligt, når køretøjer, der anvendes til personbefordring, ikke lever op til de grundlæggende krav. Det her er alvorlige fejl, og det går ud over den generelle trafiksikkerhed. Når vi konstaterer fejl - særligt på bremser - bekræfter det desværre endnu engang nødvendigheden af, at vi gennemfører målrettede kontroller, siger Jesper Engelund, der er vicepolitiinspektør og leder af Hunde- og Færdselscentret ved Sydøstjyllands Politi.

Han understreger, at reglerne er til for at beskytte både chaufførerne, passagererne og de øvrige trafikanter på vejene.

- Det handler overordnet set om trafiksikkerhed for de mange mennesker, der dagligt transporteres i busserne - og for alle andre i trafikken, siger han Jesper Engelund.

Tungvognscenter Syd vil også fremadrettet have et skærpet fokus på busområdet.