NYHEDER 19. FEB 2026 KL. 15:22
Knap otte millioner kubikmeter jord danner fundamentet for ny jernbane på Vestfyn
Af: kollektivtrafik
Jordarbejde ved Luhøjvej. Dårlig jord under den kommende bane erstattes, så fundamentet er i orden. Spuns holder blandt andet den bagvedliggende sø tilbage. (Foto: Vejdirektor
Jordarbejdet med at lægge grundlaget for en ny højhastighedsbane over Vestfyn, er et af de mest omfattende anlægsarbejder, Vejdirektoratet har gennemført i nyere tid. I alt skal det flyttes omkring 7,8 millioner kubikmeter jord, hvoraf de omkring 3,1 millioner kubikmeter indbygges i banens dæmninger og i de tilhørende vejanlæg
Det omfattende jordarbejde er nødvendigt, da der stilles ekstra høje krav til underlaget ti en højhastighedsbane, da selv meget små sætninger er uacceptable. Jorden skal opføre sig stabilt og forudsigeligt over tid.
- Jordarbejdet er helt afgørende for, at banen kan fungere sikkert i mange år frem. Hvis fundamentet ikke er i orden, kan resten af anlægget ganske enkelt ikke realiseres, siger Janie Winther Ipsen, der er projektchef i Vejdirektoratet, der står for anlægsarbejdet.
Vestfyns geologi giver særlige udfordringer
Landskabet på Vestfyn er formet af istidens aflejringer og består af en blanding af bakker, lavninger og dale, så geologien på Vestfyn er kompleks. Under overfladen skifter jordforholdene ofte over korte afstande, og store områder er præget af blød bund, som banen ikke kan bygges direkte på.
Til trods for over 2.100 geotekniske boringer står det klart, at mængden af blødbund og kvaliteten af den opgravede jord flere steder er mere udfordrende end forudsat i projektgrundlaget.
- Man kan lave nok så mange forundersøgelser, men jorden afslører først sin fulde kompleksitet, når man begynder at grave. Derfor har vi løbende måttet tilpasse løsningerne undervejs, siger Jens Aalund, der er teknisk konsulent i Vejdirektoratet.
Kalk gør våd ler anvendelig
En central løsning har været kalkstabilisering, hvor kalk blandes i lerjord for at forbedre jordens styrke og bearbejdelighed. Store dele af lerjorden på strækningen er i sin naturlige tilstand for våd og for blød til at kunne anvendes direkte i banebyggeriet.
Ved hjælp af kalkstabilisering har det været muligt at genanvende store mængder jord og samtidig reducere behovet for tilkørt sand markant.
- Kalkstabilisering har gjort det muligt at arbejde med jorden, som den er og bruge den i projektet i stedet for at fjerne den. Det har været afgørende for både fremdrift og ressourceforbrug, siger Jens Aalund.
Samlet set har projektet reduceret sandforbruget med omkring 900.000 kubikmeter, hvilket svarer til omkring 45.000 lastbillæs.
Tidsplanen holder
Jordarbejdet udføres af tre entreprenørfirmaer fordelt på seks entrepriser og med omkring 550 medarbejdere i gang på byggepladserne. I perioder arbejdes der i døgndrift for at holde tidsplanen - blandt andet ved udfletningsanlæggene vest for Odense og øst for Kauslunde, hvor arbejdet foregår tæt på den eksisterende jernbane.
Indtil nu er der på knapt halvandet år flyttet omkring 5,6 millioner kubikmeter jord, og de resterende 2,2 millioner kubikmeter forventes håndteret i løbet af i år.
- På trods af store tekniske og geologiske udfordringer skrider arbejdet planmæssigt frem, og fundamentet for den kommende højhastighedsbane begynder at tage form, siger projektchef Janie Winther Ipsen.
Fundamentet for banen i form af jordarbejde og broer skal stå færdigt i sommeren 2027, hvorefter arbejdet med sporudlægning og kørestrøm kan går i gang.
Interesserede kan læse mere om jordarbejdet på Vestfyn - klik her:
Tog og jernbaner