NYHEDER 26. FEB 2026 KL. 11:14

Udfordrende planlægning af arbejdstid: Dansk Jernbaneforbund og DSB indgår aftale

Af: kollektivtrafik

DSB og Dansk Jernbaneforbund har indgået en aftale, der skal sikre en fælles og målrettet indsats for at håndtere de udfordringer, der er opstået i forbindelse med indførelsen og anvendelsen af et planlægnings- og driftsafviklingssystem, IVU


Parterne er enige om, at løsningerne ligger i at se fremad. Aftalen lægger derfor vægt på samarbejde, arbejdsmiljø og faglig involvering og indebærer følgende hovedpunkter:

Målrettet arbejdsmiljøindsats:
Parterne er enige om, at der skal rettes henvendelse til Dansk Industri og CO Industri for at få assistance til en arbejdsmiljøindsats i samarbejde med DSB’s arbejdsmiljøorganisation. Indsatsen skal sikre en forsvarlig og bæredygtig håndtering af arbejdsmiljømæssige udfordringer, der er opstået i forbindelse med implementeringen af IVU
Den nedsatte styregruppe (se punkt 3) sørger for at identificere indsatsområderne inden for klargøringsområdet (SPO)

1. Etablering af en arbejdsgruppe med ledelsesrepræsentanter:

DSB har aftalt med Dansk Jernbaneforbund, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe bestående af formand og næstformand fra det kørende personales områdegrupper (LPO, LPO-S og TPO), den administrerende direktør for DSB og yderligere 3-4 repræsentanter for DSB.
Gruppen får direkte og reel indflydelse på udviklingen af IVU og vil arbejde i overensstemmelse med parternes Samarbejdsaftale.

2. Styregruppe til koordinering:
En styregruppe bestående af henholdsvis formanden og hovedkassereren for Dansk Jernbaneforbund, DSB’s administrerende direktør og DSB’s HR-direktør vil blive oprettet for at følge og understøtte arbejdet med IVU-relaterede udfordringer, herunder arbejdsmiljø, planlægning og organisatoriske forhold.


3.Afslutning af brudsager:

Parterne er enige om, at samtlige brudsager vedrørende TPO og LPO F&R fra perioden 27. oktober og frem til 1. april 2026 afsluttes mellem parterne.
Afslutningen sker mod, at:

DSB og Dansk Jernbaneforbund er med aftalen enige om, at håndteringen af udfordringerne med IVU hermed vil blive tilrettelagt og gennemført på en acceptabel og forsvarlig måde.

Aftalen markerer et vigtigt skridt mod at skabe et bedre arbejdsmiljø og sikre en stabil drift fremadrettet.

På denne baggrund opfordrer vi i fællesskab alle involverede til konstruktivt at bidrage til løsningen af de udfordringer, som IVU-systemet har forårsaget, med henblik på at genoprette tillid, stabilitet og et forsvarligt arbejdsmiljø.

 

 



Tog og jernbaner