Af: kollektivtrafik
Renoveringen af cykelbroen langs Bruuns Bro over baneterrænet ved hovedbanegården i Aarhus, bliver mere omfattende end planlagt. Derfor er det i en periode nødvendigt at spærre broen for biltrafik i aften- og nattetimerne i juli
Mandag 29. juni begyndte arbejdet med at renovere cykelbroen, der har været lukket siden i vinter, da stålkontruktionen var så medtaget, at der var fare for, at broen kunne bryde sammen. Efter det første lag asfalt og beton er skrællet af cykelbroen, konstaterede Banedanmark, at cykelbroens bund er i dårligere forfatning end forventet. Det betyder blandt andet, at der skal lægges en ny bund af jernplader på broen.
Arbejdet på cykelbroen bliver derfor udført fra Bruuns Bro og ikke fra cykelbroen, hvilket betyder, at broen bliver spærret for bil- og bustrafik i aften- og nattetimer fra klokken 18.00-05.00 frem til mandag 27. juli.
Gående og cyklister kan stadig benytte Bruuns Bro i perioden.