Letbane og busser får flere afgange i nattetimerne
Af: kollektivtrafik
Borgerne i Aarhus skal sammen med byens gæster have bedre mulighed for at komme hjem med kollektiv transport efter midnat. Det mener forligskredsen bag det nye budgetforlig. Derfor bliver antallet af afgange med busser og letbane øget om natten
Partierne bag budgetaftalen for 2027 er enige om, at til næste år skal busserne A-busruterne og togene letbanen have flere afgange om natten efter fredag og lørdage.
A-busser og letbane erstatter særlige natbus-linier
I dag kører der syv særlige natbuslinjer mellem klokken 1.00 og 4.00, hvor de fleste har en afgang hver halvanden time. Med forligskredsens beslutning bliver linierne erstattet af det A-busnet og de letbanelinier, som kører i dagtimerne. Dog bliver der justeret på enkelte linieføringer om natten for at sikre, at de oplandsbyer, der i dag har en natbus, stadig vil være dækket.
Dertil bliver der skruet op for antallet af afgange, så der er én afgang hver time i samme tidsrum.
De flere afgange om natten bliver finansieret af midler afsat i budgetaftalen for 2027. Dertil kommer bidrag fra Region Midtjylland til natkørsel med letbanen.
Partierne bag aftalen er Socialdemokratiet, SF, Venstre, Enhedslisten, Konservative, Radikale, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti.
Fakta om aftalen:
- Aarhus Kommune's Teknik og Miljø har kigget på, hvilke serviceforbedringer i den kollektive trafik, der kan sættes i gang allerede nu, inden en ny struktur skal træde i kraft i 2028
- Forligskredsen bag budgetforliget for 2027 har besluttet af øge driften om natten og forenkle systemet, så aarhusianerne ikke skal forholde sig til særlige linjer efter midnat
- I løbet af 2027 vil A-busserne og letbanen således køre hver time mellem klokken 1.00 og klokken 4.00
- Der bliver justeret på nogle af A-bussernes linieføringer om natten, så oplandsbyer, der i dag har natbusbetjening, fortsat vil have det. For eksempel vil den nuværende linie 1A Kolt - Skejby/Vejlby skulle køre til Stavtrup i stedet for Kolt, som også betjenes af rute 200 om natten. Og den nuværende linie 4A Brabrand - Viby/Tranbjerg skal forlænges til Solbjerg om natten
- Foruden mere natbus er det besluttet af oprettet 22 nye flextursknudepunkter ved alle Aarhus Kommunes folkehuse uden for ringvejen