TØF 50 år – en græsrod går ind i de voksnes rækker

Af: Mikael Hansen, medredaktør af kollektivtrafik.dk

Transportøkonomisk Forening – TØF – fejrede sit 50-års jubilæum den 25. marts med en velbesøgt minikonference og en reception. I dagens anledning fik TØF også et nyt logo.

 

Transportøkonomisk Forening - TØF – er et ægte barn af 1960’erne – et uafhængigt dialogforum, som nu i 50 år har formidlet den faglige dialog på tværs i transportsektoren – på tværs af politikere, myndigheder, interesseorganisationer og andre meningsdannere.

TØF’s vigtigste metode er at bringe folk sammen – folk med vidt forskellig baggrund og forskellige synspunkter. Konferencer og seminarer til overkommelige deltagerpriser er derfor stadig den foretrukne aktivitetsform.

De overkommelige priser fremkommer bl.a. ved at oplægsholdere stiller op uden honorar – det er her det græsrodsagtige ved TØF viser sig mest tydeligt. Et andet tegn på det græsrodsagtige er, at TØF’s udførende del er meget lille – en konferencesekretær og en ¼ chef kan det blive til. Bestyrelsen i TØF er derfor en arbejdende bestyrelse, som trækker på deres egne organisationer og på deres netværk for at få tingene til at ske.

Transportfagligt set har TØF den rolle at se tingene på tværs. Her tager man mindre hensyn til transportsektorens mange skarpe opdelinger i undersektorer. TØF udsætter gerne en havkat eller to i transportsektorens hyttefade.

De forsømte emner er endnu én af TØF’s specialiteter.

TØF’s mangeårige formand og indpisker, Uffe Jacobsen sagde blandt andet i sin gennemgang af TØF’s 50 -årige historie: ”Det har typisk været engagerede enkeltpersoner, der har haft held til at etablere faste årskonferencer, først og fremmest på områderne kollektiv trafik, godstransport og havne. Aktuelle tematiske konferencer har vi også haft held med. I de senere år har flere brancheorganisationer og myndigheder valgt selv at afholde konferencer – typisk gratis konferencer. Det kan TØF ikke hamle op med.”

Uffe Jacobsen sluttede med at omtale de mest oplagte trusler mod TØF’s videre aktiviteter:

”TØF er nødt til at forny sig. Det er i høj grad lykkedes med kollektiv trafikkonferencen. På de øvrige fagområder afhænger mulighederne i høj grad af omverdenen – af holdningen hos myndighederne og organisationerne, som forhåbentlig stadig kan se ideen i at lade TØF være en med- og modpart, når transportfaglige emner skal debatteres.”

 

Transportøkonomien fortolket af en miljøplanlægger, en skuespiller, og to ingeniører

Ironien var ikke til at tage fejl af i jubilæumskonferencens program. For det skulle vel handle om transportøkonomi – TØF’s kerneopgave. Men hvor var økonomerne? Næ, de var der ikke. I stedet havde TØF indbudt en miljøplanlægger, en skuespiller og to ingeniører til at udlægge teksten - for de næste 50 år måtte man vel tro!

 

Klima

Miljøplanlægger og seniorkonsulent i CONCITO, Henrik Gudmundsson, gav dagens nok mest visionære indlæg med en gennemgang af de vigtigste klimaudfordringer for transportsektoren. Teoretisk set har politikerne påtaget sig opgaven om at gøre transporten fossilfri inden 2050, men i praksis kniber det med at formulere blot delstrategier. Vejene til en fossilfri transportsektor er langt fra klarlagt, meget udviklingsarbejde skal gennemføres. Mange politiske beslutninger mangler en klimadimension – et aktuelt eksempel er regeringens og Dansk Folkepartis infrastrukturaftale fra marts måned, som fordeler milliarderne uden bare et sideblik til klimadimensionen og den forestående grønne omstilling.

Henrik Gudmundsson understregede behovet for at inddrage klimadimensionen i de centrale beregninger af samfundsøkonomiske effekter, bl.a. for infrastruktur og transport.  Han foreslog et udviklingsarbejde under arbejdstitlen: ”Wider Ecological Costs” – en række parametre, som skal klargøre og indregne de miljømæssige og klimamæssige belastninger af investeringer og politiske beslutninger. Han så sådanne parametre som helt nødvendige korrektiver til de eksisterende samfundsøkonomiske beregninger.

Henrik Gudmundsson blev spurgt om han kunne pege på tre ”lavthængende frugter” på området klima og transport. Han anbefalede at se på den grønne omstilling af flytrafikken, hvor en række aktører er mere åbne for en sådan diskussion end tidligere. Han anbefalede også at se på grøn omstilling af godstransport og logistik. Endvidere anbefalede han udvikling af klima-transport-planer i kommunalt regi, hvor kommunerne kunne få større handlefrihed, organisatorisk og økonomisk - og med en statslig støttepulje i ryggen.

De tre anbefalinger kan også ses som ”lavthængende frugter” til TØF’s kommende aktiviteter!!

 

Cykler

Næste taler var en skuespiller, som også har været borgmester, og nu er direktør i Cyklistforbundet: Klaus Bondam. Efter et første vu’ ud over forsamlingen kunne kan ikke dy sig for at indlede med en konstatering af en markant mandlig overvægt blandt deltagere i TØF’s jubilæumsarrangement – oven i købet med klar overvægt af grå og hvide hårfarver samt et større antal blanke isser.

Han betonede vigtigheden af at høre godt efter budskaberne fra de kvindelige transportforskere – de findes!

Herefter tog kan udgangspunkt i cykeltrafikken – dens betydning og potentialer, og dens reelle placering i transportpolitikken. Han kvitterede for, at cykeltrafikken fra 2009 er med i transportpolitikken, men han efterlyste en langt mere integreret tilgang – især i bytrafikken. Lavere hastighed i byerne og mere og bedre cykelinfrastruktur så han som hovedmidlerne. Et differentieret transportfradrag kunne være et godt virkemiddel, sådan at bl.a. cyklister kunne få et transportfradrag for kortere strækninger end i dag. Han så endvidere et stort potentiale i elcykler- også de hurtige af slagsen. Han foreslog en nytænkning af infrastrukturen, f.eks. efter hastighed. Dermed kunne fodgængere og almindelige cyklister bedre beskyttes.

Klaus Bondam opfordrede til en mere helhjertet politisk satsning på cyklen. Ønskesedlen til TØF var at tage cyklen med i relevante sammenhænge.

 

Modeller og den fjerde transportrevolution

Første ingeniør på podiet var professor Otto Anker Nielsen, DTU. Han indledte med en opsummering af transportpolitikkens vigtigste parametre: God mobilitet for alle med minimering af trængsel, optimeret energiforbrug med miljø og klima som vigtige hensyn, bedst mulig sikkerhed i transport og trafik, optimering af transportens pladsbehov og ressourcebehov.

Han påpegede også de meget forskellige transportbehov i byer og på landet. Teknologi og økonomi sætter rammerne om transportsektorens udvikling. Han betonede behovet for en helhedsorienteret tilgang.

Otto Anker Nielsen arbejder selv med modelberegninger som basis for cost/benefit analyser af nye og eksisterende trafikanlæg og af forskellige virkemidler i transporten. Han anbefalede at se grundigt på dynamikkerne i ”den fjerde transportrevolution” præget af digitalisering, elektrificering, autonome køretøjer og deleøkonomi. Dynamikkerne vil også på sigt kræve ændringer af modelberegningerne.

Han omtalte en række erfaringer fra delebilssektoren, bl.a. at der går uventet mange ressourcer til rengøring af bilerne. Et vigtigt emne er tomkørsels- og parkeringsproblematikker i forhold både Uber-biler, MaaS-biler og selvkørende køretøjer, hvor der formentlig vil kræves en ny form for regulering for at undgå uhensigtsmæssig parkering og tomkørsel.

Otto Anker Nielsen manglede endnu at se en reel fremgang for deleøkonomien på transportområdet, antal personer pr. bil er fortsat faldende, men burde være stigende, hvis deleøkonomien på transportområdet skal tages alvorligt som virkemiddel i transportpolitikken.

Han konstaterede afsluttende, at man ikke kan bygge sig ud af trængslen. Der skal andre virkemidler til.

 

Bureaukratiets begrædeligheder

Anden og sidste ingeniør på podiet var Eskil Thuesen, centerchef i Movia. Hans indlæg var i slapstick-stil og kan kun delvis refereres. Indlægget var hans egen personlige rejse gennem nutidens offentlige forvaltning: en styrelse, et ministersekretariat, to kommuner og to offentlige virksomheder. Hver af disse enheder havde deres egne, specielle værdier og deres egen arbejdsform. De formelle regler var sådan set nogenlunde ens, men de uformelle regler og prioriteringer var vidt forskellige. Og den nuværende arbejdsplads har altid ret!

På sin egen skæve måde fik Eskil Thuesen demonstreret, hvorfor mange gode ideer dør før tiden, hvordan andre falder ned mellem to eller flere stole, og at det er et hulens besvær først at finde ud af, hvem der skal samle dem op – og så at få det gjort.

 

Tillykke til TØF

TØF startede som en slags intellektuel græsrodsbevægelse. 50 år efter er TØF blevet voksen som en velorganiseret forening med mange trofaste medlemmer. Overgangen til den voksne alder fejrede TØF med at offentliggøre et nyt logo, moderne og dynamisk. Begge de gamle logoer har tjent deres værnepligt - godt og vel. Se særskilt artikel om det nye TØF-logo.

I teorien dækker TØF transportsektoren i hele dens bredde – eller kompasset rundt er måske et bedre billede. Herfra skal lyde et stort tillykke og et fromt ønske om, at TØF’s medlemmer- nuværende som potentielle virkelig får lejlighed til at mærke det der med ”hele kompasset rundt” i TØF’s aktiviteter – i de næste 50 år.

God arbejdslyst.