NYHEDER 7. DEC 2017 KL. 12:00
Aarhus Letbane gør klar til åbning
Af: Aarhus Letbane

Aarhus Letbane gør sig klar til at åbne med kort varsel efter dagens møde med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der ikke resulterede i en endelig afklaring af et åbningstidspunkt.
Efter dagens møde i København mellem Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Aarhus Letbane er det fortsat ikke afklaret, hvornår Aarhus Letbane kan begynde at køre med passagerer. Der er fortsat mulighed for, at det kan lade sig gøre i uge 50.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har brug for nogle dage til at sagsbehandle de sidste udeståender i den reviderede sikkerhedsvurderingsrapport for de tekniske regler, som assessor i overensstemmelse med tidsplanen fremsendte tirsdag den 28. november.
Mens sagsbehandlingen pågår, har Aarhus Letbane iværksat de fornødne forberedelser til at indlede kørsel med passagerer. Dermed vil driften med passagerer kunne påbegyndes umiddelbart efter, at Aarhus Letbane modtager de sidste, nødvendige godkendelser fra styrelsen.
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
NYHEDER 10. SEP 2026 KL. 07:55
Hvordan kan naturens værdi indgå i de økonomiske og politiske beslutninger?MOBILITET
NYHEDER 30. SEP 2026 KL. 12:54
Trafikpolitisk gruppe besøger Indenrigs- Bolig- og LanddistriktsudvalgetNYHEDER 18. SEP 2026 KL. 13:11
Billet til 15 kroner skal gælde for alle til alle busser og letbanetog