KTF Transmision
NYHEDER 12. MAR 2021 KL. 11:00

De fynske uddannelsesruter kører igen fra mandag

Af: kollektivtrafik


Da mange elever og studerende vender tilbage til skoler og uddannelser i næste uge, begynder de fynske uddannelsesruter at køre efter den normale køreplan igen mandag 15. marts


Uddannelsesruterne kører målrettet til de fynske ungdomsuddannelser, men kan benyttes af alle. Man kan kende dem på, at de har et U i rutenummeret, fx rute 810U.
 
Trafikselskabet FynBus peger på, at når uddannelsesruterne kører igen fra mandag, er det meget få busafgange, der holder stille. Det drejer sig om en række ekstrabusser, non-stop afgangene til SDU i Odense (rute 44) og natbus-afgangene på de regionale ruter, der afventer en yderligere åbning af samfundet.
 
Man skal fortsat overholde alle restriktioner i den kollektive trafik, når man tager bussen - eksempelvis ved at huske mundbind, håndsprit og afstand.
 
FynBus har fokus på at sikre en tryg rejse - eksempelvis med ekstra rengøring. Busserne må fortsat kun fyldes halvt op, så det er muligt at holde afstand til andre passagerer.
 
Man kan få et overblik over bustrafikken og restriktionerne på www.fynbus.dk/coronavirus.
 
Rejseplanen er opdateret.