NYHEDER 10. FEB 2026 KL. 11:49

Antallet af togrejsende over Storebælt steg sidste år med 8,2 procent

Af: kollektivtrafik

For andet år i træk melder DSB om et stigende antal passagerer i togene via Storebæltsforbindelsen, der blev indviet for togtrafik i 1997. i 2025 blev det til 9,72 millioner rejser mod 9 millioner rejser året før


DSB oplyser videre, at godt 60 procent af de rejsende mellem landsdelene købte en pladsbillet, hvilket var 13 procent flere end året før.

Det stigende antal passagerer har i sær rejst med lyntogene på tværs af landsdelene.

Den stor vækst over Storebælt har været med til at drive den generelle vækst i rejser på DSB’s Fjern- og Regionaltog, der i 2025 steg med 4 procent.

- Til trods for udfordringer i løbet af året, så kan vi se, at kunderne har kvitteret for vores indsats for at gøre toget til en attraktiv rejseform. Det bidrager vores billige Orange-billetter til, ligesom vi 2025 sænkede priserne over Storebælt, siger Charlotte Kjærulff, der er kundechef i DSB og fortsætter:

Hun peger på, at DSB fortsat oplever en øget interesse fra erhvervsrejsende også på de lange strækninger, hvor man kan udnytte rejsetiden og arbejde undervejs.

DSB solgte i 2025 3,6 procent flere Orange-billetter end året før. Det var ikke kun Orange-billetter til rejser over Storebælt, der trak udviklingen frem. DSB har også solgt flere Orange-billetter til de korte strækninger, hvor der sidste år blev solgt 2,2 millioner regionale Orange-billetter til rejser øst for Storebælt og 2,9 millioner Orange-billetter til rejser på Fyn og i Jylland.



Passagertal Tog og jernbaner