NYHEDER 24. MAJ 2019 KL. 12:26

Busoperatør inviterer til valgbesøg

Af: kollektivtrafik

Med overskriften - De grønne busserne kommer - inviterer bus- og togoperatøren Arriva til valgbesøg i Aalborg mandag 27, maj. Folketingskandidaterne og nuværende medlemmer af Folketinget, Karsten Lauritzen (V) og Rasmus Prehn (S) stiller op til debat om grøn omstilling i bustrafikken. Debatten finder sted på Arriva Danmarks anlæg på Troensevej i Aalborg Øst


Det politiske besøg hos Arriva sætter fokus på den grønne omstilling. Den nuværende VLAK-Regering har meldt ud, at den frem mod år 2030 forventer, at alle danske busser skal være CO2-neutrale. Det er en af årsagerne til, at trafikselskabet NT samt Arriva Danmark og de øvrige busoperatører arbejder intenst for at sikre den grønne omstilling af bustrafikken.

Arriva har på den baggrund inviteret skatteminister Karsten Lauritzen (V) i debat sammen med transportordfører Rasmus Prehn (S) - begge lokale kandidater. Et krav om, at alle danske busser skal være CO2-neutrale i 2030, betyder, at de nuværende busser løbende skal udskiftes til moderne el- og biogasbusser i hele Nordjylland - en vision Arriva støtter.


Besøget starter med en rundtur på Arriva’s busanlæg på Troensevej i Aalborg Øst. Her vil politikerne høre om Arriva’s visioner for den grønne omstilling, samt hvordan Arriva forbereder sig på moderne CO2-neutrale busser.

Derefter får de to politikere mulighed for korte oplæg for Arrivas medarbejdere i Arriva’s café, som afsluttes med spørgsmål fra Arriva’s ansatte. Besøget afsluttes klokken 12.00, hvor der vil være let forplejning for deltagerne.

NT vil i fremtiden kun have regionalbusser på biogas I februar i år vedtog regionsrådet i Region Nordjylland, at alle regionalbusser i fremtiden skal køre på biogas, og NT starter med udbuddene i år. Med det netop overståede udbud, som omfatter 18 busser, hvor af 13 overgår til biogas, spares miljøet derfor for en udledning på cirka 750 ton CO2 om året sammenlignet med fortsat brug af diesel.


Følgende deltager i valgmødet:

  • Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
  • Transportordfører Rasmus Prehn (S)
  • Direktør for forretningsudvikling Jens Boe Jacobsen, Arriva Danmark A/S
  • Formand for NT, Nuuradiin S. Hussein
  • Underdirektør for NT, Ole Schleemann
  • Formand Dansk Metal Aalborg, Jan O. Gregersen
  • Henrik Marcher Larsen, Chefkonsulent, DI Aalborg
  • Formand for DI Aalborg Peter Rindebæk (samt vice-adm. hos Bladt Industries) – måske

Tid og sted: Arriva Danmark, Troensevej 18, 9220 Aalborg Øst. Mandag d. 27. maj 2019 i tidsrummet kl. 11.00-12.00.

Om Arriva i Aalborg

  • Arriva driver ca. 20 buslinjer fordelt på Aalborg, Thy og regionalt i Nordjylland I alt har Arriva 140 busser i Nordjylland, hvoraf 52 plus reserver kører i Aalborg
  • Arriva har i alt 350 ansatte i Nordjylland, med ca. 175 ansatte til servicering af busdriften i Aalborg
  • For hele landet er gennemsnitsalderen i Arriva 52 år. 78 procent af medarbejderne er over 44 år. Den ældste er 81.
  • Arriva driver både biogas- og dieselbusser fra Aalborg
  • Fra december 2019 bliver Arriva landets største operatør af elbusser