NYHEDER 19. JUN 2018 KL. 05:00

Informationsteknologi: Busserne stopper det samme sted hver gang

Af: kollektivtrafik

Busserne stopper det samme sted hver gang

Gennem de seneste par år er der sket en markant udvikling, når det gælder informationer til mennesker, der skal med bus og tog. Tænk bare på Rejseplanen. Og tænk på alle de mange stoppeteder, der er blevet forsynet med aktuelle informationer om de næste busser, der vil holde ind ved det stoppested, man står


Hvad bliver det næste. Et besøg hos Volvo Busser i Göteborg fornylig gav et par eksempler på, hvad der ligger og venter i den nærmeste fremtid.

Det med at vente først. Hvor mange har prøvet at stå og vente på bussen. Man placerer sig bedst muligt for at komme hurtigt ind i bussen, når den holder ind ved stoppestedt. Men hvor vil den stoppe? Der, hvor man står, lidt før, eller lidt efter?

Det spørgsmål kan moderne informationsteknologi svare på. Ved hjælp af en GPS-enhed i bussen kan man med et tilhørende flådestyringssystem bestemme ganske præcist, hvor den enkelte bus skal holde helt stille ved et bestemt stoppested. Hvis man udnytter muligheden og markerer ved stoppestedet, hvor døren til bussen vil være, kan man gøre det enklere for rejsende i kørestol eller andre med kørende enheder at komme ind bussen. Ja, for alle. Nogle sekunders kortere ophold ved stoppestederne kan blive til mange minutter i løbet af en dag.


Hastigheden kan få et loft over sig
Det ovennævnte eksempel er på vej. Et andet eksempel, der allerede kan komme ude at køre på veje og gader i moderne busser, er regulering af hastigheden. Altså ikke chaufførens tryk på speederen, men den generelle hastighed i et bestemt område helt ned fra gadehjørne til gadehjørne.

Det kan i dag lade sig gøre at bestemme, at en bus, der eksempelvis kører forbi Odense Banegård Center højt kan køre 40 km/t hver mandag mellem klokken 8 og 10. Man kan fastlægge højeste hastighed og tidspunkter på de enkelte dage. Når en chauffør kører ind i området, hvor der er lagt loft over hastigheden, får han en besked. Bussens egenskaber tilpasses automatisk til den angivne hastighed.

Hos Volvo Busser fremhæver man, at funktionen er god til at øge trafiksikkerheden ved eksempelvis skoler, busterminaler og i bycentre.