NYHEDER 11. SEP 2018 KL. 15:19

Danmark har underskrevet erklæring om at styrke grøn transport

Af: kollektivtrafik

VLAK-Regeringen har tilsluttet sig en international erklæring, der skal styrke udviklingen inden for grøn transport og samtidig sætte skub i udbredelsen af køretøjer, der ikke belaster miljøet med CO2, hvor de opererer


CO2-udledningen fra transportsektoren er - ikke blot i Danmark - men også på verdensplan en af de største udfordringer i forhold til klimaforandringerne. Ifølge tal fra OECD ventes udledningerne fra transport frem mod 2050 at stige med op mod 60 procent på verdensplan. En udvikling, der ikke ser ud til at vende uden politiske tiltag.

Derfor har Danmark sammen en række lande tirsdag tilsluttet sig en erklæring, der skal styrke det politiske fokus på CO2-reduktionen inden for transport. Blandet andet vil landene accelerere omstillingen til grøn transport, arbejde for at få grønnere offentlig transport, udbygge med en intelligent infrastruktur, fremme en bæredygtig, cirkulær økonomi og øge luftkvaliteten i byerne.

Erklæringen blev underskrevet i den engelske by Birmingham. De øvrige medunderskrivere er Storbritannien, Frankrig, Indonesien, Italien, Portugal, Australien, Barbados, Holland, Hviderusland og De Forenede Arabiske Emirater.
 



SENESTE NYT

NYHEDER 26. MAR 2024 KL. 13:04
Flere stiger på toget