NYHEDER 10. MAJ 2023 KL. 20:00

Demensuge 2023: Det skal være tryggere for mennesker med demens at komme fra A til B

Af: Redaktionen

I denne uge er det national demensuge, og i år er der især fokus på demensvenlig transport, herunder hvad vi alle kan gøre for at skabe større tryghed for mennesker med demens på rejse.


Uge 19 er national demensuge, hvor der over hele landet bliver sat fokus på demensvenlighed og demenssymbolet. Hos DPT støtter vi op om at det skal være trygt for alle at bruge landets transportmidler. Det gælder selvfølgelig også for mennesker, der lever med en demenssygdom.

Vi kan alle sammen gøre en forskel for mennesker med demens ved at holde øje med demenssymbolet og huske det tre handleråd:
• Tag kontakt – Smil og vær imødekommende
• Tal tydeligt – Stil ét spørgsmål ad gangen
• Vær tålmodig – Sæt tempoet lidt ned og hjælp gerne på vej

Demens har mange ansigter – og et af dem er Karins. ”Nu vi alligevel er her, kan vi lige så godt danse” er titlen på en ny mini-dokumentarserie, hvor man følger Karin, der lever med demens. Se traileren og episoderne der løbende vil blive frigivet her.

Læs meget mere om sygdommen, og kampagnen “Trygt fra A til B” på demensvenligtdanmark.dk

Kilde: Dansk PersonTransport



Kundeservice Mobilitet

SENESTE NYT

NYHEDER 26. MAR 2024 KL. 13:04
Flere stiger på toget