NYHEDER 30. APR 2019 KL. 14:30

Fleksjobbere får ny mulighed for at blive buschauffør

Af: kollektivtrafik

Uddannelsesorganisationen Dekra vil i tæt samarbejde med jobcentrene fremover give fleksjobbere mulighed for at uddanne sig til buschauffør på deltid. Et deltidshold vil sikre, at fleksjobbere og andre borgere med nedsat arbejdsevne kan få en uddannelse og et job. Derudover vil det medvirke til at afhjælpe manglen på arbejdskraft, da uddannelsen kan hjælpe borgere til at kunne varetage et deltidsjob

Et job som buschauffør er et godt job for folk, der har nedsat arbejdsevne. Først og fremmest er det et givende job, hvor man gør en forskel i mange menneskers liv og hverdag. Derudover er det et mindre fysisk hårdt arbejde.


Den nye buschaufføruddannelse, som Dekra lancerer i samarbejde med jobcentrene, varer 14 uger. Der er undervisning mandag til fredag, og målet med uddannelsen er, at borgerne kan varetage et deltidsjob.


Busselskabet Umove, der er en af de store aktører inden for persontransport med bus - både i Jylland og på Sjællnad, vil rekruttere nogle af borgere til deltidsstillinger. Derudover vil Dekra hjælpe borgerne i job via netværk og en CV-bank.



Dekras første deltidshold starter i Vejen 3. juni og slutter 17. september 2019.



SENESTE NYT

SENESTE PUBLIKATIONSLISTE