NYHEDER 23. AUG 2019 KL. 09:19

Forsøg med selvkørende bus i Aalborg er rykket tættere på

Af: kollektivtrafik

Vejdirektoratet har sendt et udkast til bekendtgørelse om Aalborg Kommunes forsøg med en selvkørende shuttlebus i offentlig høring. Det er første gang, et forsøg med et selvkørende transportkøretøj når så langt herhjemme. Dermed er muligheden for at køre med en selvkørende bus i Aalborg-området er rykket tættere på


- Den offentlige høring er en vigtig milepæl i bestræbelserne på at få godkendelse til at køre med en selvkørende bil eller bus, siger afdelingsleder Andreas Egense fra Vejdirektoratet.

- Det viser, at der er god fremdrift i Aalborg Kommunes forsøg.”

Helt konkret går kommunens forsøg ud på at lade en selvkørende shuttlebus køre i Aalborg Øst-området på Astrup og Jerupstien.

Rådmand Hans Henrik Henriksen (S) i By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune hilser det nye fremskridt i processen velkommen.

- Vi er rigtig glade for, at vi nu er kommet et skridt tættere på at få selvkørende busser ud at køre på Astrupstien i Aalborg Øst. Det har vi arbejdet på i lang tid og både vi, hos Aalborg Kommune, og beboerne i Aalborg Øst ser meget frem til at kunne forbedre den interne mobilitet i området med denne nye teknologi, siger han.


At bekendtgørelsen sendes i høring betyder, at de relevante myndigheder - herunder Færdselsstyrelsen, Rigspolitiet og Vejdirektoratet - er færdige med den indledende behandling af ansøgningen, og at offentligheden har fire uger til at give bemærkninger til bekendtgørelsen. Herefter vil sagen blive forelagt Folketingets Transport- og Boligudvalg.

Afhængigt af hvilke bemærkninger, der kommer ind i høringsperioden og den efterfølgende politiske behandling, er det første forsøg med selvkørende biler på offentlig vej rykket væsentligt tættere på at være en realitet.

Bekendtgørelsen om forsøget er sendt i høring på Høringsportalen og kan ses her:

Interesserede kan se en ærmere beskrivelse af forsøget her: