NYHEDER 31. MAR 2020 KL. 11:29

Fransk tog-koncern skal udstyre svenske regionaltog med ERTMS-styresystemer

Af: kollektivtrafik

Den franske Alstom-koncern, der blandt andet producerer TGV-højhastighedtogene og aktuelt er en af to leverandører af ERTMS-systemer i Danmark, skal udstyre 77 svenske regionaltog med ERTMS-styresystemer


Alstom har vundet en kontrakt udbudt af AB Transitio, Region Skåne gennem Skånetrafiken, Region Blekinge, Hallandstrafiken AB og DSB SOV om at udstyre 77 X31-regionaltog med togstyresystemet ERTMS installeret med mulighed for at udstyre yderligere 34 tog. Alle tog skal ifølge kontrakten, der beløber sig til 35 millioner euro, være køreklare ved udgangen af 2023. Togene kører i Øresundsregionen i Sydsverige og Østdanmark.

Alstom installerer en løsning med et integreret dobbelt system, der gør det muligt for togene at køre på ældre linjer i Sverige udstyret med ATC-2-systemet samtidig med, at de også kan køre på linjer, der nyligt er blevet udstyret med ERTMS Level 2-systemet i både Sverige og Danmark. Endvidere er togene udstyret til at køre med det eksisterende ZUB 123-system i Danmark. Det dobbelte systemdesign reducerer det nødvendige hardwareudstyr, da dele af ombordudstyret og hjulfølerne er fælles for begge systemer. Alstom leverer i øjeblikket en lignende løsning til over 400 tog i Norge.

Projektet vil blive leveret af Alstom Sverige i samarbejde med Alstom ERTMS-ekspertisecenter i Charleroi i Belgien. Alstom-teamet i København er ansvarlig for installationsdesign og forsyningskæde.



SENESTE NYT

NYHEDER 26. MAR 2024 KL. 13:04
Flere stiger på toget