NYHEDER 17. JAN 2023 KL. 10:48

Hurtigfærge bliver forsinket

Af: kollektivtrafik

Byggeriet af Molslinjens nye hurtigfærge »Express 5« hos Austal i Filippinerne nærmer sig sin afslutning. Men leveringen af hurtigfærgen, der skal sejle på Bornholmslinjen, er trukket us, så værft og rederi er i dialog om en ny dato for levering. Forsinkelsen betyder, at færgen ikke som planlagt kan sættes ind i påsketrafikken til og fra Bornholm


Express 5 bliver forsinket i levering fra værftet i Filippinerne. Det ligger fast efter teknikere fra Molslinjen netop har været på besøg på værftet

Planen er - efter at teknikere fra Molslinjen har besøgt værftet og kunne konstatere, at færgen ikke kunne leveres til den aftalte tid - at færgen leveres til Bornholmslinjen i slutningen af februar. Det sker på værftet i Filippinerne, hvorefter færgen sejles til Rønne, hvor den skal godkendes og synes af myndighederne, inden den kan sættes i drift.

»Express 5« optræder lige nu i sejlplanerne på Bornholm fra 20. marts.

- Det er usikkert, om vi kan nå det til den dato. Derfor er vi desværre nødt til at arbejde med et alternativ, hvor »Express 5« først sættes i sejlplan efter påske, siger Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen



Færgeruter