NYHEDER 13. JUL 2020 KL. 08:00

Konference fokuserer på kollektiv trafik og byudvikling

Af: kollektivtrafik

Kollektiv Trafik Forum og Dansk Byplan Laboratorium inviterer til konference om kollektiv trafik og byudvikling. Konferencen finder sted fredag 18. september på Comwell H.C. Andersen Odense


Baggrunden for konferencen er, at befolkningstilvækst og byfortætning har skabt øget trængsel særligt i Hovedstadsområdet, Aarhus, Aalborg og Odense. En udvikling som mange af de senere års store trafikprojekter har haft til mål at håndtere - blandt andet ved at skabe sammenhæng mellem kollektiv trafik og byudvikling.

Men sammenhængen og synergierne mellem en god kollektive trafik på den ene side og stærke og levende by- og lokalområder på den anden side er ikke forbeholdt de største byer. Der er både et behov og et potentiale i andre store byer med befolkningsvækst, i forstæderne og på landet.
 
Konkrete tiltag i indsatsen er blandt andet udviklingen af stoppesteder og stationer, der er sket med stor hast for at matche udviklingen i ønsker og muligheder for personlig transport. Kvalitet og tilgængelighed af stoppesteder og stationer er helt afgørende for skift mellem forskellige transportformer, og dermed for en bæredygtig transportadfærd.


Konferencens formål er:

  • at føre deltagerne ajour til de nyeste perspektiver og erfaringer fra denne udvikling og,
  • at afdække mulighederne for at tage næste skridt med stærkere planlægningsmæssig og funktionel integration af den kollektive trafik og byudviklingen


Tid og sted:

Fredag 18. september 2020 klokken 10.30
Comwell H.C. Andersen Odense
Claus Bergs Gade 7
5000 Odense

 
Prisen for deltagelse i konferencen er 700,00 kroner, der dækker lokaleleje og forplejning. Interesserede kan læse mere og tilmeld sig her:


Før konferencen fra klokken 9.30 til 10.15 afholder Kollektiv Trafik Forum sit Årsmøde.

 



Byplanlægning

SENESTE NYT