NYHEDER 3. AUG 2026 KL. 08:45

Lufthavn i Karup har haft flere passgerer

Af: kollektivtrafik

To måneder efter genåbningen af indenrigsruten mellem Midtjylland Karup og København har lufthavnen haft en tydelig stigning i passagertallene


En genåbnet indenrigsrute og en moderniseret terminalbygning markerede tilbage i april et nyt kapitel for lufthavnen i Karup, der har fået nye ejere - og nyt navn: Midtjylland Karup Airport.
 
Siden har der været stigende aktivitet i lufthavnen. 
 
- Vi er glade for udviklingen i de første to måneder efter genåbningen af indenrigsruten. Ruten har ikke haft en stabil drift siden før corona, så det er positivt at se interesse fra både erhvervs- og fritidsrejsende. Vi ønsker naturligvis flere passagerer på sigt, men som opstart vurderer vi resultatet som tilfredsstillende, siger Jakob Kronborg, der er driftsdirektør (COO) i Midtjylland Karup Airport.
 
Indenrigsruten holder i øjeblikket sommerpause og genoptager flyvningerne mandag 10. august med tre daglige afgange hver vej.
 
 
Lidt tal:
Samlet antal rejsende til og fra Karup
  • I perioden 1. april til 30. juni sidste år fløj i alt 1.424 passagerer til og fra Midtjylland Karup Airport
  • I perioden 20. april 2026 (ruteopstart) til 25. juni i år fløj samlet 6.171 passagerer til og fra Midtjylland Karup Airport
 
Om Midtjylland Karup Airport
  • Midtjylland Karup Airport er en regional lufthavne er ligger mellem Viborg og Herning
  • Lufthavnen er ejet af investeringsvirksomheden Heartland, der er ejet af Holch Povlsen-familien
 
 

 



Statistik

SENESTE NYT