KTF Transmision
NYHEDER 1. MAJ 2023 KL. 15:03

25-årig fik stjålet dankort i pirattaxi

Af: kollektivtrafik


Søndag fil Østjyllands Politi en anmeldelse fra en 25-årig mand om, at han natten til lørdag havde fået stjålet sit kreditkort i forbindelse med en pirattaxi-tur. Ifølge den 25-årige havde han været i byen i Aarhus, da han omkring klokken 4.00 gik fra midtbyen og blev tilbudt et billigt lift hjem af en mand i en bil


Manden havde en dankortterminal, hvor den 25-årige skulle betale et mindre beløb for turen ved at sætte sit kort på og taste sin kode. 


Da turen var slut, ville chaufføren vise den 25-årige en særlig dans, og de to dansede kortvarigt ved siden af bilen, inden de tog afsked med hinanden. 


Først noget senere opdagede den 25-årige, at han havde fået stjålet kreditkortet, og at der var blevet hævet nogle tusinde kroner på det. 



Østjyllands Politi har set mange lignende tilfælde, hvor folk bliver bestjålet eller udsat for røveri i pirattaxaer. Opfordringen fra politiet er klar: Lad være med at benyt dig af pirattaxier. Tag en rigtig taxi, brug offentlig transport eller få en ven til at køre dig. 


Her på redaktionen kan vi tilføje, at man skal lade være med at danse med en chauffør i en pirattaxi - og slet ikke klokken fire om morgenen.


Taxikørsel