App har solgt to millioner billetter på Fyn
Af: kollektivtrafik
App'en Rejsebillet er blevet en fast del af hverdagen for mange passagerer, der rejser med bus og letbane på Fyn og Langeland. Siden lanceringen i august 2023 har FynBus rundet to millioner solgte billetter via app'en
Hos FynBus betegner man de to millioner solgte billetter via Rejsebillet, som Rejsekort og Rejseplan A/S lancerede i august 2023, som en milepæl, FynBus er stolt over at have nået - og passeret.
FynBus oplyser, at det især er borgerne i Odense, der i stor stil benytter sig af app'en, når de skal købe billetter til byens busser og letbane.
FynBus’ udvikling i antal solgte billetter via Rejsebillet:
- 2023: 533 billetter
- 2024: 985.924 billetter
- 2025: 1.024.286 billetter (opgjort pr. 9. juni 2025)
FynBus' top 3 over solgte billetter via Rejsebillet:
- Ung Odense: 1.174.098 (58 procent)
- Relationsbilletter: 400.398 (20 procent)
- Odense NU: 282.037 (14 procent)
FynBus er meget tilfreds med, at de rejsende i den kollektive trafik på Fyn og Langeland har taget appen Rejsebillet godt til sig. Rejsebillet bliver sammen med Rejsekort som app hovedindgangen til køb af billetter i hele Danmarks kollektive trafik, når det fysiske Rejsekort udfases i 2026.
Billetter og takster It og teknologi
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
MOBILITET