KTF Transmision
NYHEDER 13. FEB 2023 KL. 09:25

DSB kørte et overskud på 229 millioner kroner hjem

Af: kollektivtrafik


DSB kørte et overskud på 229 millioner kroner hjem

I 2022 solgte DSB 163,7 millioner rejser, hvilket var en stigning på 39 procent i forhold til 2021. De mange rejser bidrog til, at DSB i 2022 kørte et overskud hjem på 229 millioner kroner før skat. I 2021 var det tilsvarende resultat på 805 millioner kroner


DSB peger på, at resultatet er negativt påvirket af de høje priser på el og diesel. DSB har på den baggrund sat gang i en række initiativer, der skal bringe energiforbruget ned. Men på trods af indsatsen var energiomkostningerne i 2022 omkring 344 millioner kroner højere end i 2021.


Fra DSB's årsrapport:



  • DSB leverede i 2022 163,7 millioner rejser - en stigning på 39 procent i forhold til 2021

  • Passageromsætningen var 40 procent højere i 2022 end i 2021

  • Resultatet var påvirket af høje el- og dieselpriser

  • Kundepunktligheden for S-tog har ligget på et stabilt højt niveau, mens Fjern- & Regionaltog har været udfordret i 2022

  • CO2-udledningen er reduceret med 8 procent i forhold til 2021

  • DSB har forpligtet sig til også at sætte ambitiøse reduktionsmål for klimapåvirkningen fra værdikæden via Science Based Targets initiative

  • De indledende skridt til en fuldautomatiseret førerløs S-bane er taget



Sammenlignet med 2019 - året før coronavirussens ankomst til Europa - var antallet af rejser 13 procent lavere.

Passageromsætningen var 1.523 millioner kroner højere i 2022 end i 2021 og 145 millioner kroner højere end i 2019. 

DSB modtaget ikke ekstra trafikkontraktindtægter i 2022 som følge af corona-situationen, så trafikkontraktindtægterne fald derfor med 1.625 millioner kroner i forhold til 2021.



Interesserede kan læse DSB’s årsrapport for 2022 her: