KTF Transmision
NYHEDER 7. JUL 2026 KL. 11:52

Københavns Politi øger bemanding i lufthavn

Af: kollektivtrafik


Flere passagerer skal gennem grænsekontrollen i Københavns Lufthavn. Samtidig har EU og dermed også Danmark har fået et nyt, mere sikkert og grundigere grænsesystem, hvor pas-stemplingen udskiftes til fordel for en digital registrering af tredjelandsborgere, der krydser Schengengrænser. Den grundigere grænsekontrol betyder, at Københavns Politi øger bemanding i lufthavnen


Når grænsekontrollen bliver grundigere og mere sikker med blandt andet optag af billede og fingeraftryk, vil den også tage længere tid. Derfor er køerne i perioder blevet længere. Københavns Politi har derfor øget vagtbemandingen med uddannede grænsekontrollanter og tilkalde yderligere vikarer i Københavns Lufthavn for at håndtere situationen over resten af højsæsonen og med henblik på at sikre, at pasbokse kan være fuldt bemandede i spidsbelastningsperioder.


Det kommer oven i de ca. 130 ekstra årsværk, der lige nu er i grænsekontrollen i forhold til niveauet sidste år.

Derudover vil der efter sommeren blive kigget på øvrige initiativer, som på en varig basis kan peger på, hvor problemerne er. Rigspolitiet vil blandt andet hurtigst muligt åbne den automatiske grænsekontrol, de såkaldte eGates, for tredjelandsstatsborgere, så politiet mere effektivt kan få flere personer igennem grænsekontrollen. I første omgang vil det omfatte Storbritannien, USA, Canada, Australien og Japan.


Senere hen er det planen også at åbne eGates for andre lande.