KTF Transmision
NYHEDER 28. FEB 2018 KL. 13:37

Formand for Movia: Kollektiv trafik skal tage hensyn til alle, ikke kun passagererne

Af: kollektivtrafik


Thomas Gyldal Petersen (S), der er bestyrelsesformand i Movia og borgmester i Herlev, har haft et debatindlæg i Altinget. Her peger han på, at kollektiv transport er kernevelfærd og skal udvikles i tæt samspil med alle borgere – og ikke kun passagererne


I indlægget skriver Thomas Gyldal Petersen blandt andet:

En ny kommunal og regional valgperiode er startet, og vi er i kommunalbestyrelserne og regionsrådene godt i gang med den store opgave, det er at varetage det daglige politiske ansvar for størstedelen af den offentlige velfærd i vores samfund.

Det er et stort ansvar, for borgerne er dybt afhængige af gode skoler og pasningstilbud, anstændig ældrepleje og høj miljøbeskyttelse. En af de velfærdsopgaver, borgerne, virksomhederne og vores samfund også er dybt afhængige af, er god mobilitet.

Jeg har som borgmester og som formand for Movia haft lejlighed til at tale med mange transportministre og transportordførere fra Folketingets partier, og der har generelt været en stor opmærksomhed for at skabe praktiske løsninger, som er til gavn for borgerne – uanset om de kører med bil, bus eller tog

God mobilitet får borgernes hverdag til at hænge godt sammen, og gør det lettere for virksomhederne at tiltrække kvalificerede medarbejdere. Kommuner og regioner har ansvaret for den lokale og regionale kollektive transport i busser, lokalbaner og flextrafikken. Det er vigtigt, fordi det er den lokale og regionale transport, som binder tog og busser sammen.


Interesserede kan læse hele indlægget i Altinget.dk her: