KTF Transmision
NYHEDER 25. JUL 2022 KL. 12:33

Kvik-guide skal hjælpe unge på vej med ungdomskort

Af: kollektivtrafik


Efter sommerferien venter studiestarten for unge, der har valgt en ungdomsuddannelse. Skiftet fra folkeskole til ungdomsuddannelse indebærer for mange unge et skift af transportform. Cykel eller gang bliver eksempelvis afløst af kollektiv trafik. Trafikselskabet Midttrafik gør i den forbindele opmærksom på, at en lille kvik-guide om billetter, relevante apps og andre gode råd kan hjælpe under på vej med kollektiv transport


Ungdomskort:
Unge, der går på en ungdomsuddannelse kan købe et Ungdomskort og rejse frit med bus, tog og Aarhus Letbane i det prisområde, de bor i for 13,16 kroner om dagen. Ikke bare til og fra uddannelse, men også i fritiden - aften og weekend


Rejsekort eller klippekort i Midttrafik app:
Unge, der ikke rejser med kollektiv trafik hver dag, kan rejse billigere med et rejsekort eller et klippekort i Midttrafik app end, hvis de køber en enkeltbillet. Rejsekort giver 20 procent rabat på rejsen, hvis man rejser uden for myldretiden - eksempelvis aften og weekend. Har man et rejsekort, kommer der automatisk et nattillæg på 20 kroner, når man checker ind


Rejseplanen app:
På rejseplanen kan man se, hvordan man kommer fra A til B med bus, tog eller letbane.


Midttrafik live app.
Midttrafik live er god at have med undervejs. App’en viser, hvor bus, tog eller letbane er på et kort, og om den kommer til tiden.
Den viser også, om bussen er fyldt, inden den ankommer til stoppestedet, så kunderne kan nå at finde alternativer.
Midttrafik live har en service, der sender besked om, hvornår bussen ankommer til stoppestedet. Kræver tilmelding.


Midttrafiks rejsegaranti:
Rejsegarantien dækker udgifter til bil eller taxi, hvis Midttrafik er skyld i, at man som passager bliver mere end 20 minutter forsinket til dit rejsemål. Midttrafiks rejsegaranti kan bruges ved rejser med Midttrafiks busser, letbanen i Aarhus eller Midtjyske Jernbaner.


Cykelmedtagning:
Man kan tage cykler med i alle bybusser uden for Aarhus og Grenaa uden for myldretiden (7.00-8.30 og 15.00-17.00). Det koster 13 kroner
I letbanen i Aarhus kan man medtage cykel, undtagen mellem Skolebakken og Universitetshospitalet i myldretiden (7.00-9.00 og 15.00-17.00). Det koster 13 kroner. På rute 100 (Odder-Aarhus-Hornslet) kan man tage sin cykel med gratis. 


Natbusser:
Det koster dobbeltpris at rejse med Midttrafiks natbusser.
Har man et Ungdomskort, kan man nøjes med at tilkøbe en børnebillet.


Interesserede kan læse mere om:

Ungdomskort her:

Rejsegaranti her:

Rejseregler her:

Natbusser her: