KTF Transmision
NYHEDER 11. JAN 2024 KL. 09:47

Ny kampagne skal mindske vold og konflikter i den offentlige transport

Af: kollektivtrafik


I samarbejde med TUR lancerer BFA Transport under Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø et nyt projekt ”Stop konflikten - ikke bussen”, som skal skabe et trygt og sikkert arbejdsmiljø for chauffører i bus, taxi og flexbus. I projektet indgår det blandt andet en række film, som giver chauffører konkrete redskaber til at håndtere mødet med forskellige passagerer. TUR og BFA Transport opfordrer busselskaber til at dele filmene i virksomhedsapp'er og på chaufførportaler


Det skal være rart og sikkert for chauffører at gå på arbejde. Sådan er det også for mange. Men der er også mange chauffører, der oplever konflikter og vold i hverdagen.


Derfor har BFA Transport i samarbejde med TUR - Transporterhvervets Uddannelser - udgivet instruktionsmaterialet ”Stop konflikten - ikke bussen”, der skal mindske vold og konflikter i den offentlige transport og gøre det trygt for chauffører at gå på arbejde.


Instruktionsmaterialet består af en række korte film, som blandt andet præsenterer fem konkrete råd til, hvordan chauffører kan håndtere konfliktsituationer i deres daglige arbejdsliv. Filmene giver desuden et indblik i erfarne chaufførers tilgang til et positivt og konfliktfrit samspil med deres passagerer.


BFA Transport opfordrer selskaberne til at lægge filmene på deres chaufførportaler (e-læringsplatforme), chaufførapp'er og informationsplatforme. På denne måde er det nemt og hurtigt for chauffører at tilgå filmene, som er både lærerige og underholdende, i forskellige pusterum i løbet af dagen.


Interesserede kan se mere om projektet og hente informationsmateriale her: