Ved man, hvordan passagerne bevæger sig - kan man lette trængslen på stationerne
Metroselskabet har kortlagt passagerernes bevægelser i myldretiden og kan nu mere præcist forudsige, hvor trængsel opstår på stationerne. Den viden indgår i et digitalt simuleringsværktøj, der bruges til at designe fremtidens metrostationer
Letbane håber på ny sikkerhedsgodkendelse i næste uge
Odense Letbane har opgivet håbet om at få en ny sikkerhedsgodkendelse i denne uge, stå letbanedriften kan genoptages ad skinnervejen under to gangbroer på Nyt OUH. Siden fredag 22. maj har letbanen i Odense kørt med stærkt reduceret kapacitet, fordi sikkerhedsgodkendelsen af gangbroerne blev fjernet sammen med midlertidige understøttelser
Specialtransport fortsætter med at køre letbanetog uden om manglende sikkerhedsgodkendelse
Søndag, mandag og tirsdag har en specialtransport fra Tyskland hjulpet Odense Letbane med at holde driften i gang ved at køre letbanetog uden om de to gangbroer på Nyt OUH, som letbanetogene ikke må køre under, fordi der mangler en sikkerhedsgodkendelse. Sikkerhedsgodkendelse forsvant, da man fjernede en understøttelse af gangbroerne, der forbinder to bygninger på det kommende universitetshospital i Odense, der er ved at blive bygget
Letbanetog kører igen i Odense - i begrænset omfang
Søndag aften fik Odense Letbane ved hjælp af en specialtransport transporteret et letbane tog om på den "rigtige" side af OUH, så det mandag var muligt at genoptage driften i et begrænset omfang efter, at Odense Letbane lørdag løb tør for letbanetog

Ny letbanestrækning i Hovedstaden åbner 22. august
Efter flere års byggeri og et forår med omfattende testkørsler nærmer Hovedstadens Letbane sig nu åbningen i fuld længde. Datoen for åbningen er sat til lørdag den 22. august, hvorefter det er muligt at køre med letbane hele vejen fra Ishøj i Sydvest til Lundtofte i Nord
Fra lørdag holder letbanetogene i Odense stille
Keolis, der er operatør på Odense Letbane, har endnu ikke kunnet indsende den nødvendige dokumentation for, at sikkerheden ved to gangbroer ved byggeriet af det nye universitetshospital i Odense - Nyt OUH - er i orden. Fredag 15. maj blev det klart, at en krævet understøttelse af broerne var blevet fjernet - og dermed blev letbanens driftstilladelse fra Trafikstyrelsen også fjernet
Letbanen i Odense begrænser frekvensen
Fredag 22. maj om eftermiddagen måtte Odense Letbane indstille driften et par timer. Understøttelsen af to gangbroer på det nye universitetshospital OUH, der er ved at blive bygget i den sydøstlige del af Odense, var blevet fjernet uden, at Letbanen havde fået besked - og uden understøttelse, ingen sikkerhedsgodkendelse og dermed heller ingen kørsel under de to broer. På det tidspunkt havde Odense letbane tre tog på den mest benyttede del af letbanen, mens de resterende tog befandt sig på den anden del - hvor også letbanens servicefaciliteter ligger. Og uden service, er der en grænse for, hvor længe de tre tog må køre. Og de tre tog vil nå grænsen i den kommende uge
Letbanen i Odense kører fortsat med begrænset drift
Efter driftstoppet fredag, hvor letbaneoperatøren Keolis, der har sikkerhedsansvaret for letbanen i Odense, indstillede kørslen på grund af manglende understøttelse af gangbroer mellem to bygninger på det nye universitetshospital, der er ved at blive bygget i Odense, er driften kommet i gang igen i begrænset omfang. Mellem klokken 06.30 og 18.30 er der indsat erstatningsbusser på hele letbanestrækningen mellem Tarup Center og Hjallese St. med afgang hvert 15. minut
En million passagerer har kørt med letbane i Hovedstaden
På knap syv måneder har én million passagerer kørt med Hovedstadens Letbane, der i første omgang forbinder Ishøj med Rødovre Nord. Ifølge Hovedstandes Letbane ligger passagertallet over forventet
Gangbro fik fjernet understøttelse - letbane måtte indstille driften
Fredag lidt før klokken 15 måtte Odense Letbane uden varsel indstille driften, fordi understøttelsen under to gangbroer mellem to bygninger på det nye universitetsbyggeri - Nyt OUH - i Odense, uden forudgående aftale var blevet fjernet. De manglende understøttelser havde også fjernet grundlaget for den sikkerhedsgodkendelse, som Odense Letbane baserer sin drift på
Mobilitetsplan i Aarhus mangler finansiering
Ny statusrapport for den grønne mobilitetsplan, som byrådet i Aarhus vedtog sidste år, viser, at der ikke er penge nok til alle de ønskede indsatser. Byrådet vedtog blandt andet at anlægge yderligere en letbaneetape mellem Spanien i det centrale Aarhus og Brabrand, hvor der de seneste år er investeret betydelige summer i fornyelse af flere boligområder
Letbane udnytter lukketid til forbedringer
Mandag 20. april blev letbanesporet mellem Aarhus og Odder lukket, fordi Banedanmark er i gang med et større sporarbejde ved Kongsvang i Aarhus sydlige del som led i elektrificeringen af jernbanen omkring Aarhus. Aarhus Letbane's linie L2 kører derfor først i gen mandag 18. maj. Aarhus Letbane benytter blandt andet lukketiden til at anlægge en ny sti- og cykeltunnel ved Nymarken mellem Beder og Malling
Gratis transport har fået flere til at parkere ved letbanestation
Forsøget med gratis letbanebilletter ved Klokhøjen ved Lisbjerg nord for Aarhus, der er anlagt som en pendlerplads, hvor man kan parkere sin bil og tage videre med letbanen, har fået antallet af rejsende til at stige markant. Nye passagertal viser en tydelig fremgang fra stoppet ved Klokhøjen
Det første metrotog er tilbage efter modernisering i Rotterdam
Natten til tirsdag ankom det første af første 34 metrotog til København fra Alstoms værksted i Rotterdam, hvor det har gennemgået en gennemgribende modernisering. Toget kom på med en særtransport, som tog det tredie af det første 34 tog med retur til renovering i Rotterdam
Sporarbejde i Aarhus betyder busser i stedet for letbanetog til Odder
Banedanmarks arbejde med at ombygge jernbanen i Aarhus betyder, at letbanestrækningen mod Odder bliver lukket ned fra søndag aften 19. april til søndag 17. maj. I de fire uger, hvor letbanestrækning L2 mellem Odder og Aarhus er lukket, indsætter trafikselskabet Midttrafik busser som erstatning og henviser derudover til den eksisterende busdrift mellem Aarhus og Odder

Letbane tester tog og spor mellem Rødovre og Lundtofte
Mandag i denne uge indledte Hovedstadens Letbane testkørsel af tog og spor mellem Rødovre Nord og Lundtofte. Dermed er letbanens grønne tog blevet synlige i trafikken på den sidste del af strækning, der ventes at åbne til sommer. Den første del af den samlede strækning på i alt 28 kilometer åbnede i oktober sidste år
Nyt passager-flow har givet færre forsinkelser på travl metro-station
I myldretiden er der ekstra pres på metrodørene, især på Kongens Nytorv, som er en de travleste stationer i Hovedstaden. En ny løsning med rulletrapperne har fordelt passagererne bedre på perronen, så antallet af dørblokeringer er blevet halveret
Politiet har anholdt en 21-årig mand i sag fra letbanestation
Fredag anholdt Østjyllands Politi en 21-årig mand og sigtede ham for forsøg på manddrab onsdag aften ved at have skubbet en 19-årig mand ned på skinnerne på letbanestationen i Mørke på Djursland umiddelbart før, et letbanetog kørte ind på stationen. Den 19-årige nåede at komme op fra skinnerne ved egen hjælp uden at blive ramt af letbanetoget, hvor føreren foretog en hård nødopbremsning
19-årig mand blev skubbet ud foran et tog
Østjyllands Politi modtog onsdag aften en anmeldelse om, at en person var blevet skubbet ud på togskinnerne ved letbanestationen i Mørke på Djursland. Aftenen og natten igennem har politiet været til stede i området og indhentet videoovervågning og sikret sig spor. Østjyllands Politi efterforsket som et drabsforsøg
Togtransport bliver mere elektrisk med nye tog
DSB er midt i store investeringer i blandt andet en ny elektrisk togflåde til fjern- og regionaltogene, omdannelse af S-banen til et fuldautomatisk system og opførelse af nye værksteder
Sporarbejde påvirkede passagertallet i S-tog
DSB konstaterer i sin årsrapport for 2025, at der har været et begrænset tab af kunder i S-tog i forbindelse med omfattende sporarbejde. Selvom de fleste S-togsstrækninger havde flere passagerer i 2025, end de havde i 2024, faldt det samlede antal rejser med S-togene med 1 procent i forhold til 2024
Vintervejret fik flere til at rejse med metroen i København
Det kolde og blæsende vintervejr fik i sidste uge pustet flere ind i metro-togene i København. Resultatet var nye passagerrekorder på flere hverdage efter hinanden

Kontrakt om fuldautomatiske S-tog er underskrevet
DSB har underskrevet kontrakten med Siemens Mobility og Stadler Rail om leveringen af mindst 226 nye elektriske fuldautomatiske S-tog og 30 års vedligeholdelse. Kontrakten har en samlet værdi på omkring 23 milliarder kroner, hvilket ifølge DSB er den hidtil største investering i S-tog
Vendespor kan åbne for flere S-tog pr time
Et bredt politisk flertal på Christiansborg har besluttet at lave en udvidelse af S-banen ved Carlsberg Station, der er næstsidste stop inden S-togene fra eksempelvis Glostrup og Køge ankommer til Københavns Hovedbanegård. Vendestoret giver mulighed for flere togafgange og større robusthed i tilfælde af driftsforstyrrelser
Letbanen i Aarhus fortsætter uden fem fejlramte tog frem til sommer
Siden august sidste år har Aarhus Letbane kørt med en reduceret køreplan på grund af en fejl på magnetskinnebremsen på fem tog, som derfor er taget ud af drift ind til, fejlen er rettet. Togene skal gennemgås af en uvildig tredje part, dom skal gennemgå al materiale og verificere, at ændringen kan gennemføres sikkert på togene. - Det er virkelig ærgerligt, at processen trækker ud. Vi ved, at det skaber frustration for vores passagerer, og det beklager vi dybt, siger Michael Borre, der er administrerende direktør i Aarhus Letbane
S-togsstrækning med 500 tog dagligt skal have nyt kørestrømsanlæg
Banedanmark udskifter i løbet af i år master og køreledninger mellem Nordhavn og Svanemøllen Station, hvor der dagligt kører omkring 500 tog. Arbejdet er en del af fremtidssikringen af S-banen, så den også fremover kan være blandt verdens mest punktlige bybaner
Rådgivere valgt til opgave på metroforlængelsen i Nordhavn
Metroselskabet, der står for den københavnske metro, har valgt Systra Danmark og Vanovis som rådgivere på areal- og rettighedsområdet for den kommende forlængelse af metrolinien M4 til Ydre Nordhavn med to nye stationer. I 2030 skal stationerne skal sikre effektiv, kollektiv transport til de mennesker, som kommer til at bo, arbejde og færdes i hovedstadens største udviklingsområde
Letbanen i Aarhus må fortsætte med reduceret drift ind i januar
Tidligere i år opstod der problemer med et nødbremsesystem på fem af letbanetogene i Aarhus. Problemerne har betydet, at togene er taget ud af drift. Løsningen i form af en ændring på Variobahn-togene ligger klar, men togene skal gennemgås af en ekstern assessor - en uvildig tredje part, der skal verificere, at ændringen kan gennemføres sikkert.gennem en ny sikkerkedsgodkendelse
Letbaneselskab overtager operatøropgaven
Keolis, som har stået for den daglige kørsel siden de første letbanetog kom på skinner i Aarhus, må forlade skinnerne mellem Grenaa, Aarhus og Odder om et år, da Aarhus Letbane I/S har opsagt operatørkontrakten med Keolis Letbaner A/S
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
MOBILITET
