KTF Transmision
NYHEDER 20. SEP 2022 KL. 09:52

Reportage: Venter på et nattog…

Af: Niels Bak Henriksen


Venter på et nattog…
Poul Kattler fra Rådet for Bæredygtig Trafik holdt tale om det manglende nattog.

Efter planen skulle det være ankommet i lørdags – det første nattog fra Bruxelles til København. Men toget blev aldrig til noget og i stedet var nattogets støtter mødt op på Hovedbanegården i nattøj for at markere det savnede tog


Der var både morgenkåber, nathuer og ternede pyjamasser i vandrehallen Københavns Hovedbanegård lørdag morgen for at tage imod et tog, som ikke ankom.


For da en planlagt nattogslinje mellem Malmø og Bruxelles var i udbud sidste år, var der ingen togselskaber, som bød ind på at køre toget.


- Det værste er, at der ikke er sket noget siden. Hænderne er faldet slapt ned langs kroppen, sagde forperson for Rådet for Bæredygtig Trafik, Poul Kattler i sin pyjamasklædte tale.


Rådet er interesseorganisation for især bedre togtrafik og har i lang tid presset på for at få daglig nattogstrafik tilbage til Danmark.


- Der har været to svar. Den ene er ussel mammon. Den anden materiel, sagde Poul Kattler, da han efter talen kommenterede det forfejlede udbud. Altså at det enten handler om, at støtten til at løbe toget i gang var for lille, eller at der ikke er nogen togselskaber, som har ledigt materiel til at køre toget. Eller begge dele.


Økonomien havde Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested også fat på i sin tale - som dog foregik i helt normalt dagligdags tøj.


- Vi syntes i Enhedslisten, det var lidt fedtet, sagde han om den danske bevilling på fem millioner kroner årligt. Til sammenligning stillede svenskerne med 50 millioner svenske kroner om året til to nattogslinjer.


- Så det var ikke sådan en helhjertet opbakning vi oplevede.


Endnu mere fedtede er de dog i Tyskland, hvor et nattog mod syd fra Danmark jo af gode grunde skal køre igennem. Tyskerne giver slet ikke giver støtte til langdistancetog - heller ikke nattog. I stedet skal togene betale for at køre på de tyske skinner, og Danmark - eller Sverige - må ifølge EU’s regler ikke give direkte støtte til den del af ruten, som kører i Tyskland. Derfor rejste Henning Hyllested også problemet over for sine tyske kolleger på Transportudvalgets studietur til Tyskland i sidste uge, men uden meget held.


- Det havde de ikke fokus på, og det syntes de ikke var væsentligt, konstaterede han.


Heller ikke det nattog, som der faktisk var nogen, som bød på at køre, nemlig linjen fra Stockholm til Hamborg, med stop i Danmark sent om natten, er ankommet til perron endnu. Det skulle ellers være startet her i sommer, men her er problemet at få tilladelse til at køre med de gamle sovevogne gennem Storebæltstunnellen.


- Så det skal åbenbart ikke være let. Der skal lægges et voldsomt pres på politikere som mig selv, sagde Henning Hyllested, og fortsatte så i bedste politikerstil.


- Jeg har et håb om, at vi er i gang inden det nye år. Men jeg har ikke lovet det!


Stor interesse for internationale togrejser
Også DSB’s informationschef Tony Bispeskov var mødt op på Hovedbanegården. Han havde medbragt gode nyheder om, at interessen for at tage toget ud i Europa er større end set længe.


- Lysten til at rejse til udlandet med tog er eksploderet - plus 50 procent i forhold til før corona. Belægningen i togene mod Tyskland er på over 95 procent. Det er helt uhørt, sagde han.


Men det får ikke DSB til at forsøge at sætte et nattog på skinner også.


- DSB har ikke vogne til at køre nattog, sagde han og pegede dermed på den anden grund til det fejlslagne udbud samtidig med, at han understregede, at det er en politisk beslutning, hvis togselskabet skulle investere i nye sovevogne.


- Så vores beslutning er, at vi vil satse benhårdt på at samarbejde med nogen, der har, sagde han.


I første omgang handler det om at forbedre billetsamarbejdet med andre togselskaber, så det bliver lettere for danskerne at booke rejser med nattog, de steder, hvor de kører.


- Der er givetvis en interesse. Hvor stor den interesse er, det er svært at måle for der kører meget få nattog, sagde han.


Reduktion af klimabelastning
Interessen fra Rådet for Bæredygtig Trafik og deres europæiske samarbejdspartnere samlet i organisationen Back-on-Track er der til gengæld ikke nogen tvivl om. Organisationen udgav i torsdags en rapport, som hævder, at et omfattende europæisk netværk af nattog ville kunne nedsætte unionens samlede udledning af drivhusgasser med tre procent.


Det er langt mere, end andre beregninger har vist, om end de ikke har gået specifikt på nattog. Men om tallet er i overkanten er ikke det vigtigste for Poul Kattler.


- Hvis de har regnet fejl og det kun er det halve, så er det stadig et kæmpe tal. Halvanden (procents nedskæring) er også et kæmpe tal, lød hans kommentar.


Når det gælder det nattog til Køln og Bruxelles som skulle have været den spæde start, så har han heller ikke opgivet håbet. Heller ikke selv om der heller ikke de kommende morgener er nogen ankomst med sovevogne sydfra.


- Jeg tror, der går et par år endnu, lød hans bud.



Nattogs klimapotentiale

En ny rapport fra organisationen Back-on-Track hævder, at et omfattende europæisk netværk af nattog kunne reducere unionens samlede udledning af drivhusgasser med tre procent.


Rapporten bygger på en række forudsætninger:



  • Togene skal køre på eksisterende skinner eller allerede vedtagne udbygninger, men rapporten tager ikke højde for kapacitetsbegrænsninger - eksempelvis på Europas hovedbanegårde i morgenmyldretiden eller for hastighedsnedsættelser og sporspærringer på grund af vedligeholdelsesarbejder om natten

  • Der skal anskaffes omkring 2.500 nattogsstammer, herunder til kørsel på højhastighedsstrækninger

  • At alle de passagerer, som siger, de er meget eller nogenlunde villige til at skifte til nattog på de ruter, hvor der kommer en attraktiv forbindelse, faktisk også gør det

  • Det vil flytte ca. en tredjedel af alle flypassagerer på ruter mellem 500 og 3.000 kilometer over til nattogene

  • Desuden regner rapporten med luftfartsbranchens samlede udledning af drivhusgasser - og ikke bare med CO2, da en stor del af flyenes klimabelastning kommer fra andre udledninger, herunder vanddamp - noget som ikke blot fjernes, hvis flyene går over til klimaneutrale brændstoffer


Tog og jernbaner