NYHEDER 28. JAN 2020 KL. 10:43

Nobina bliver ny busoperatør i Vejle

Af: kollektivtrafik

Fra midten af 2020 står der Nobina på chaufførernes skjorter og på bybusserne i Vejle. Nobina, der er startet i Sverige og i dag er en af nordens største busoperatører, overtager driften fra den hidtidige operatør, Umove


- Vi er spændte på og glæder os til samarbejdet med Nobina, der er nye for os i Sydtrafik. Nobina har primært opereret på Sjælland indtil nu, men de kører også bybusser i Randers, siger Lars Berg, der er direktør for Sydtrafik.

For Nobina er det også meget positivt at blive repræsenteret endnu et sted i Vestdanmark:

- Vi er glade for at have vundet udbuddet her i Vejle, og vi ser frem til samarbejdet med Sydtrafik, Vejle kommune og alle de nye medarbejdere, siger Niels Peter Nielsen, der er administrerende direktør i Nobina Danmark.

Sydtrafik varetager udbud og planlægning af busdriften i den jyske del af Region Syddanmark. Sydtrafik har sammen med Vejle Kommune været med til udbyde driften af Vejles bybusser.

 



SENESTE NYT