NYHEDER 24. JAN 2019 KL. 12:04

Rejsekort kan tankes automatisk med andet en dankort

Af: kollektivtrafik

Det har hidtil ikke været muligt at bruge andre betalingskort end dankort, hvis man har ønsket en tank-op-aftale på ens rejsekort. Nu er der åbnet for, at man kan bruge Mastercard og Visa-kort af alle typer til automatisk overførsel af penge til ens rejsekort-konto

Med en tank-op-aftale bliver der overført et fast beløb, når saldoen på ens rejsekort når under en grænse, som man selv bestemmer. Man kan eksempelvis vælge, at der skal overføres 100 kroner, når saldoen på ens kort kommer under 50 kroner. Dermed kommer man ikke til at stå i en situation, hvor der ikke er penge på kortet til at rejse for.

Unge under 18 år ikke kan lave betalingsaftaler. I stedet er der mulighed for, at de kan dele en tank-op-aftale fra en forældres rejsekort konto.

Hvis man har pendlerkort eller pendler kombi kan man også oprette en automatisk fornyelsesaftale med Mastercard eller Visa-kort, så kortet hver måned bliver fornyet, uden at man skal gøre noget. Det er også muligt at dele en fornyelsesaftale med eventuelle børn under 18 år.



SENESTE NYT

SENESTE PUBLIKATIONSLISTE