NYHEDER 5. APR 2018 KL. 08:59

Sveriges regering vil skærpe bestilleransvaret

Af: kollektivtrafik

Ulovlige transporter, usund konkurrence og virksomheder, der dumper arbejdsvilkårene. Derfor vil den svenske regering skærpe reglerne for virksomheders og myndigheders ansvar for at sikre sig, at de transporter - både persontransport og godstransport - som de bestiller, også er lovlige


- Med er skærpet bestilleransvar sender vi et tydeligt signal om, at det ikke skal kunne lønne sig at benytte sig af virksomheder, der ikke følger reglerne, siger den svenske infrastrukturminister Tomas Eneroth (S). Det skærpede bestilleransvar skal bidrage til at holde “ordning och reda” på de svenske veje og på den måde skabe basis for sund konkurrence og gode arbejdsvilkår i vognmandserhvervet. Forslaget fra den svenske regering omfatter alle, som erhvervsmæssigt bestiller transport af varer eller personer uanset, hvor i aftalekæden man befinder sig. Det betyder, at erhvervsmæssige bestillere, som eksempelvis myndigheder, der bestiller persontransport - både bus og taxi - vil blive pålagt ansvar for at sikre sig, at transporterne sker på lovlig vis. Også godsejere, speditører og vognmandvirksomheder, om hyrer underentreprenører til at udføre godstransport, vil være omfattet. Hvis man undlader at sikre sig, at forholdene er lovlige, kan man blive idømt bødestraf eller fængselsstraf på op til ét år. Privatpersoner, der eksempelvis bestiller en taxi, vil ikke blive omfattet af kravet om at sikre sig, at transporten sker på lovlig vis. Den svenske regering ønsker, at reglerne træder i kraft 1. juli i år.

SENESTE NYT

NYHEDER 26. MAR 2024 KL. 13:04
Flere stiger på toget