NYHEDER 10. SEP 2018 KL. 09:52

Sydtrafik sætter retning for de kommende fire år med ny trafikplan

Af: kollektivtrafik

Sydtrafik sætter retning for de kommende fire år med ny trafikplan


Den nye trafikplan, som Sydtrafik har lagt, sætter fokus på datadrevet rådgivning, behovsstyret betjening og rådgivning om bæredygtighed


Som offentligt trafikselskab skal Sydtrafik hvert fjerde år lave ny trafikplan. Planen beskriver blandt andet, hvorledes Sydtrafik sætter fokus på anvendelse af data til optimering af den kollektive trafik i Sydtrafiks område af Region Syddanmark og på, hvordan sammenhængen til anden kollektiv trafik skal være.

Trafikplanen har været sendt i høring hos regionen og kommunerne i Sydtrafiks område og beskæftiger sig med følgende centrale emner:

Datadrevet rådgivning og effektivisering
Sydtrafik skal udvikle metoder til optimering af køreplanlægning og tilpasse tilbuddene til størst mulig glæde for borgerne. Et af målene er at kunne tilbyde en bedre og endnu mere effektiv kollektiv trafik gennem databaseret viden om kørsel, økonomi, passagerer og rejsemønstre.

Behovsstyret betjening
Sydtrafik skal fortsat udvikle og tilrette betjeningsniveauet, så det afspejler borgernes behov. Sydtrafik skal fortsat arbejde for passagervækst i den kollektive trafik. Et af målene er fortsat at udvikle og tilrette betjeningsniveau, så det bedst muligt dækker borgernes behov med særlig fokus på betjening af skolebørn, uddannelsessøgende og jobpendlere.

Rådgivning om bæredygtighed
Sydtrafik skal formidle rådgivning og sparring til kommunerne om bæredygtighed. Et af målene er, at Sydtrafiks køretøjer skal have det laveste mulige miljøaftryk, hvilket betyder, at de mest miljøvenlige køretøjer er mest i drift.

For alle tre fokusområder er der opsat yderligere ambitiøse mål med tilhørende indsatsområder. Alle er indsatsområder, som skal være med til at sikre, at målsætningerne i den kommende trafikplans periode opnås.

Sydtrafiks trafikplan 2018 - 2022 er udarbejdet i samarbejde med Sydtrafiks bestyrelse, de 11 kommuner, Region Syddanmark og alle busvognmænd, som har kontakt med Sydtrafik.


Fakta:

  • I nærværende trafikplansperiode (2014 - 2018) har Sydtrafiks indsatsområder været en målsætning om ”Flere passagerer”, ”Flere tilfredse passagerer”, ”Bæredygtighed” og ”udvikling af Flextrafik”. Af tiltag kan nævnes indførelse af realtid, øget kundefokus, øget kendskab til - og benyttelse af Flextrafik og andre miljøvenlige drivmidler på Sydtrafiks busser
  • Sydtrafiks vision: ”Vi vil være et kunde-, markeds- og samarbejdsorienteret trafikselskab, der drives omkostningseffektivt med høj produktivitet og med fokus på innovation og udvikling”

 

Interesserede kan læse mere her: 

 



SENESTE NYT

NYHEDER 26. MAR 2024 KL. 13:04
Flere stiger på toget