NYHEDER 18. FEB 2021 KL. 12:20

Telebybus får stoppested tæt ved vaccinationscenter

Af: kollektivtrafik

Hjemmeboende borgere i målgruppen på 85 år og derover i Norddjurs Kommune kan i øjeblikket blive vaccineret i Grenaa Idrætscenter. Mange benytter telebybussen for at komme dertil, og derfor er der ekstraordinært oprettet et nyt stoppested ved svømmehallen


I Norddjurs Kommune er borgerne på plejecentrene stort set færdigvaccinerede. De fleste medarbejdere på plejecentrene har fået første og mange andet stik. Vaccinationerne fortsætter og omfatter i øjeblikket hjemmeboende ældre i målgruppen på 85 år og derover, der vaccineres i Grenaa Idrætscenter. Idrætscenteret er blevet indrettet til formålet med vaccinationsrum, venteområde med god afstand mellem pladserne, så alle sundhedsmyndighedernes retningslinjer kan overholdes. Det er de praktiserende læger, som står for vaccinationerne og kommunens personale, der står for modtagelse og observation. Desuden er der sørget for, at telebybussen stopper så tæt på Grenaa Idrætscenter som muligt. Med et stoppested ved svømmehallen er afstanden lille for de gangbesværede. Denne ordning fortsætter frem til 26. juni, hvor der kommer nye køreplaner.

 



Corona