NYHEDER 7. APR 2019 KL. 18:00

Kundernes mening: Tilfredsheden med FynBus stiger

Af: FynBus

Tilfredsheden med FynBus stiger
Foto: Fynbus

Analyseinstituttet Wilke har netop afleveret resultatet af FynBus’ årlige kundetilfredshedsundersøgelse og det er spændende læsning.Der 3er fremgang på alle parametre


Der er positive udviklinger på tværs af alle centrale måleparametre, og særligt den overordnede tilfredshed og loyalitet stiger markant. Da FynBus i forvejen har befundet sig i den høje ende af skalaen, er årets resultat endda meget tilfredsstillende.

Tilfredshed: Den overordnede tilfredshed med FynBus er steget til et hidtidigt rekordniveau med en indeksscore på 77 ud af 100
Loyalitet: Den samlede loyalitetsscore lyder i år på 76, hvilket er en forbedring fra sidste års indeksscore på 71 ud af 100
Image: FynBus’ overordnede image er fortsat godt med en indeksscore på 77 ud af 100. Dette er en signifikant stigning på 3,4 indekspoint siden sidste års måling

Herudover er andelen, der svarer, at hensynet til miljøet påvirker deres valg af transportmiddel, steget med 7 indekspoint, hvilket også er særdeles interessant, og indikerer at miljøets rolle som driver, også begynder at kunne mærkes i provinsen.

I det hele taget indeholder resultatet af kundetilfredshedsundersøgelsen mange spændende konklusioner, som nu vil blive gransket og forvandlet til initiativer, der både skal søge at øge tilfredsheden yderligere, men også medvirke til at få flere passagerer i busserne.