NYHEDER 2. APR 2019 KL. 09:50

TØF får nyt logo i anledning af 50-års jubilæet

Af: Transportøkonomisk Forening

TØF får nyt logo i anledning af 50-års jubilæet

På vej mod nye horisonter - pr. 25. marts 2019 får TØF – Transportøkonomisk Forening – nyt logo og ny grafisk identitet



TØF har altid leveret transportdebat til tiden. Nu sker det under et nyt logo der blev lanceret til TØFs 50 års jubilæum mandag den 25. marts.

Med 50 års erfaring i bagagen, peger det nye logo fremad mod de næste 50 år, med masser af nye kræfter ombord, som skal sætte fremtidens transporttemaer på dagsordenen.
Formålet med et nyt logo var bl.a. at få et mere nutidigt logo, der samtidig symboliserer fremgang og ikke mindst sammenhold igennem pilen lavet af prikker –prikkerne symboliserer TØFs medlemmer, som vi ikke kunne eller ville være foruden. Derfor er logoet også en hyldest til TØFs medlemmer!

Det nye logo er udviklet af designbureauet Marengdeluxe i tæt samarbejde med medarbejdere i TØFs sekretariat og i dialog med TØFs bestyrelse.