NYHEDER 4. JUL 2018 KL. 07:24

Transportøkonomisk Forening og Kollektiv Trafik Forum inviterer til Kollektiv Trafik Konference 2018

Af: Mikael Hansen

Transportøkonomisk Forening og Kollektiv Trafik Forum inviterer til Kollektiv Trafik Konference 2018
Fra TØF

Tema: Fremtidsperspektiverne for den kollektive trafik i Danmark


Tilmeld dig nu og deltag i debatten den 8. og 9. oktober om, hvordan Mobility as a Service (MaaS) kan udrulles i Danmark, og hvilken rolle de kollektive trafikselskaber kan have i udrulningen. Og hør også om den videre udvikling af Rejseplanen og om internationale erfaringer med regulering og egentlig implementering af MaaS.

På konferencen diskuteres, hvordan vi skaber bedre sammenhæng i den kollektive trafik, og udviklingsperspektiverne for jernbanen. Der planlægges desuden en politisk debat med bl.a. formændene for trafikselskaberne.

På baggrund af erfaringerne i en række kommuner vil der komme oplæg om, hvad kommunerne kan gøre for at forbedre mobiliteten, herunder om byplanlægningens betydning for mobiliteten. Desuden kan du deltage i en række sessioner om bl.a. mobilitet på landet, den teknologiske udvikling i sektoren og udviklingen i takststrukturer.

Udvalgte oplæg:

  • Keynote: Finske Krista Huhtala-Jenks fra MaaS Global beretter om Finlands Transport Act, der skal bane vejen for Mobility as a Service.
  • Hør oplæg om, hvordan vi udvikler den kollektive trafik – bl.a. fra Anette Enemark fra Movia og ekspertgruppen om mobilitet, der taler om sammenhæng i trafikken – med kollektiv trafik som rygrad
  • Deltag i seminarrunder – bl.a. om den teknologiske udvikling med oplæg om støjsvag og klimavenlig asfalt og dæk.

Dette og meget mere til årets kollektiv trafikkonference.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen eller tilmeld dig via link nedenfor.

Tid: Mandag d. 8. oktober 2018​ kl. 09:00 ​til tirsdag​ d. 9. oktober 2018​ kl. 16:00 

Sted: Comwell Storebælt, Ørnumvej 6, 4220 Korsør

Tilmelding på https://mdc.nemtilmeld.dk/58/

 

Der vil løbende blive offentliggjort oplægsholdere, som de bekræftes. Der udsendes detaljeret program efter sommerferien.