NYHEDER 3. AUG 2025 KL. 11:35

Østjyllandspoliti i døgnrapport: Advarsel mod pirattaxaer - fire sager om mulig drugging og økonomisk misbrug via mobiloverførsler

Af: kollektivtrafik

Østjyllands Politi har i weekenden modtaget fire anmeldelser om episoder, der vækker bekymring. Østjyllands Politi skriver i sin døgnrapport søndag formiddag, at de forurettede i forbindelse med hjemtransport fra byen natten til fredag 1. august og lørdag 2. august muligvis været udsat for drugging


Af de fire anmeldelser fremgår det, at der kort tid efter blev registreret store hævninger fra deres konti via mobiloverførsler med beløb i størrelsesordenen 48.000 til 60.000 kroner. I alle fire tilfælde har de forurettede benyttet sig af ulovlige pirattaxier.

Hos Østjyllands Politi har man gennem en længere årrække fået anmeldelse fra mennesker om, at de har fået frarøvet deres kreditkort i forbindelse med kørsel med pirattaxier. I nogle tilfælde er passagerne blevet "budt op til dans", hvor de så har fået stjålet deres kreditkort eller mobiltelefoner.

De fire anmeldelser får Østjyllands Politi til endnu en gang at advare mod benytte pirattaxier.

Det kan være fristende at tage imod et tilbud om en hurtig og nem tur hjem - især sent på natten - men det kan få alvorlige konsekvenser. Når man sætter sig ind i en ulovlig pirattaxi, ved man ikke, hvem man kører med, eller hvad deres intentioner er.

Østjyllands Politi opfordring er:

  • Lav på forhånd aftaler med familie eller venner om afhentning.
    Del eventuelt en taxi med nogen, man kender og stoler på.
    Brug altid byens taxiselskaber eller offentlige transportmidler.
    En god aften i byen slutter først, når man er sikkert hjemme igen

 

- Pas på dig selv - og på hinanden, lyder det fra Østjyllands Politi.



Taxikørsel

SENESTE NYT