NYHEDER 21. FEB 2018 KL. 20:30

BAT har indført billetkøb direkte i Rejseplanens App

Af: Lars Nygaard, Projekt- og Kvalitetsleder, BAT

BAT har indført billetkøb direkte i Rejseplanens App

Den 5. december 2017 åbnede BAT for køb af billetter til busserne på Bornholm direkte i Rejseplanens app. En sømløs integrationen mellem MobilePay, Rejseplanens app og BATs egen mobilbillet udgør den samlede løsning. Kunderne har taget rigtig godt imod den nye mulighed, der nu gør det helt enkelt med ganske få tryk at søge en rejse- købe en billet- et klippekort eller et periodekort til bussen direkte på mobilen. En let men elegant løsning, der sagtens kan gå hen og blive en landsdækkende forløber for et MaaS-system via Rejseplanen.


Betaling uden kontanter Siden juni 2016 har det været muligt at betale med MobilePay i alle de bornholmske busser. Kunderne har været rigtig glade for den kontantløse betaling, og mængden af solgte produkter via MobilePay voksede hastigt henover sommeren 16, og nærmede sig efterhånden en fast stor andel af det samlede kontantsalg i busserne. Men selvom MobilePay er en enkel betalingsform, manglede løsningen nogle flere muligheder. Der var et ønske om at implementere flere produkter, end de gængse typer chaufføren kunne udlevere, ligesom der var et ønske om en hurtigere ekspeditionstid. BAT arbejdede derfor videre på flere modeller, der dels tilgodeså kundernes behov men også behovet for en sikker proces i selve transaktionen. Løsningen blev at lave en BAT Mobilbillet, hvor MobilePay var omdrejningspunkt for den sikre transaktion. Allerede kort inde i processen blev det klart, at der kunne vindes yderligere ved at lave en fuldbyrdet integration med Rejseplanens app. Et samarbejde om et fuldt integreret billetkøb så dagens lys. Løsningen BATs egen mobilbillet er blevet kernen for produkterne, Rejseplanens app blev motoren, og MobilePay er blevet garantien for, at en betaling kan foregå hurtigt og sikkert. Nu kan kunderne i Rejseplanens app lave et simpelt opslag på en rejse fra A til B, appen foreslår rejsen, beregner selv antal zoner, påfører start-tid og slut-tid og kunden vælger derefter mellem de forskellige billetter BAT tilbyder til den valgte rejse. Betalingen foregår ved et swipe i MobilePay, der naturligvis åbner automatisk i processen - billetten hentes, og kunden har sin rejsehjemmel på mobilen. Helt enkelt og lynhurtigt. Forudsætningen for at skabe en succes for både kunder, chauffører og for trafikselskabet, synes at være opnået. Den sømløse integration gør, at kunden ikke skal hente flere forskellige apps, der skal køre på samme tid eller skiftes imellem. Rejseplanens app og MobilePay er i forvejen med i gruppen af de fire mest hentede og brugte apps i Danmark, så både synligheden og kendskabet til deres brug ligger allerede implicit i størsteparten af danskernes mobilvaner, og det er apps vi allerede har, hvilket igen gør det langt lettere for kunden at anvende de nye muligheder. Samarbejdet Samarbejdet med leverandøren af den tekniske løsning, med MobilePays erhvervssupport og med Rejseplanens team har været upåklagelig. Efter de første indledende møder og aftaler, har der løbende været fast kontakt og samarbejde om at få alt lige fra tekster til de fælles grundflader mellem de integrerede applikationer til at fungere optimalt. I dag har vi en løsning, der ikke bare er billig i udvikling og brug, men også er super velegnet som et supplement til de allerede eksisterende løsninger inden for vores billetteringssystem, ligesom det er en let og elegant løsning for kunden og en hjælp til chaufføren, fordi kunderne allerede har købt deres gyldige rejsehjemmel før en påstigning. Endelig har trafikselskabet BAT det fulde overblik, og kan selv forme de enkelte produkter, således at de forskellige billettyper kan tilpasses til forskellige situationer, f.eks. arrangementsbilletter og lign. Ligeledes er der i systemet det fulde overblik over samtlige køb i appén, og på den baggrund kan der ydes enhver form for nødvendig support ved alle køb. Hos BAT er man yderst tilfredse med både forløbet, produktet og det rigtig gode samarbejde, der har været med alle i hele processen. Særligt det samarbejde der løbende har været med Rejseplanen, har været helt afgørende for, at dette fælles hjertebarn ikke blot endte som en tanke, men har fået sin helt egen store start på livet. Fremtiden Fremtiden indebærer flere scenarier. Hos BAT udvikler vi naturligvis videre; bl.a. har vi et stort ønske om at indføre flere betalingsløsninger, hvor vi kan være sikre på, at transaktionen foregår gnidningsløst og uden risiko for hverken os eller kunden. Men først og fremmest er vi i gang med at gøre klar til at implementere Ungdomskortet i appén; det forventer vi er klar til næste kvartalsskifte, ligesom skolekort også kommer med over. På den måde får vi hele paletten af mulige køb lagt ind, og det i sig selv gør også, at kundernes brug medfører yderligere brug. Det ser vi allerede nu, hvor kundernes feedback ofte kredser om, at de har set andre anvende appén og da selv lige skal prøve den. Succeser er som en god forkølelse, det smitter. Hvad vi der ud over har på tegnebrættet og i tænkeboksen, holder vi lidt for os selv. Men det er klart, at jo længere man bevæger sig ind på præmisserne om Convenience For The Customer, jo større tanker bliver vi alle sammen også nødt til at tænke, og fremtiden er, uanset hvor mange applikationer og devices man har, mere og mere i retning af kontaktløs, sømløs og hurtig integration i alle relationer. Det gælder særligt for den offentlige transport, hvor det oftest er områdetænkning og usynlige grænser, der sætter de største barrierer for kunderne. Dem vil vi hos BAT gerne være med til at rokke ved, så vi fortsætter med at bruge os selv som spydspids og Icebreaker på innovative løsninger af enhver slags. Løsninger der kan være med til at udvikle og forbedre kundernes samlede oplevelse– og altid med enkelhed, bekvemmelighed og kunden i centrum for enhver løsning; det er trodsalt os, der er til for dem – og ikke omvendt. Med muligheden for billetkøb direkte i Rejseplanens landsdækkende app, har vi i hvert fald trådt de første skridt i retning af et produkt, der ikke bare passer til Bornholm, men som kan anvendes som løsning på tværs af både zonegrænser, landsdele og mentale barrierer. Og vi vil glæde os til at se, denne her ”Bornholmer-Model” som en kommende og måske mere fast integreret del af en egentlig national søge- og betalingsløsning indenfor Mobility as a Service i den offentlige transport. Systemerne ligger der – grænsefladerne virker – f.eks. kan man forestille sig en kunde, der søger på ”Den gamle by i Aarhus” med ganske få klik blive tilbudt både en samlet rejse, entré og øvrige tilkøb og med et swipe får det hele ned på telefonen. Fremtidens løsninger ligger ikke længere i, hvad der teknologisk er muligt, men i hvad vi tør, hver især – og sammen. Keep it simple – keep it going.