NYHEDER 29. NOV 2019 KL. 10:53

Fjernbusselskab øger julekapaciteten med 29.000 sædepladser

Af: kollektivtrafik

FlixBus, der driver en net af fjernbusser, øger i juledagene antallet af fjernbusture over hele landet. Selskabet forventer, at lillejuleaften mandag 23. december blive en travl rejsedag, da der allerede nu er en øget efterspørgsel på julerejser

- Vi vil igen i år gøre vores bedste til, at danskerne kommer godt hjem til jul, og derfor sætter vi ekstra ture ind i juleperioden, siger Lotte Rystedt, der presseansvarlig hos FlixBus Danmark.

Hun peger på, at der fra den 20. december og indtil efter nytår er 29.000 ekstra sædepladser sammenlignet med vintersæsonen i øvrigt.

Lillejuleaften bliver en travl rejsedag
Allerede nu viser der sig et rejsemønster blandt julepassagererne, da fjernbusselskabet ser flest bookings på lillejuleaften indtil videre. Juleaften ligger i år på en tirsdag, og det skaber et andet billede end sidste år.  

- Sidste år var den største rejsedag 22. december, som lå på en lørdag, men i år tegner mandag 23. til at blive den travleste dag for de grønne busser. Vi opfordrer til, at man køber sin billet i god tid for at få den afgang, man har øverst på ønskelisten og samtidig få den til den bedste pris, da vi har dynamiske priser, siger Lotte Rystedt.

FlixBus kører til 48 danske byer, og der er indsat ekstra ture i hele landet. Der er desuden ekstra personale ved busholdepladserne i Aarhus og København til at hjælpe folk ombord på den rigtige bus.  


- Når man tager bussen hjem, kan man lade julefreden sænke sig, allerede når man synker ned i sædet og bliver fragtet gennem landet. Keder man sig undervejs, er der hjælp at hente på vores gratis underholdningsportal, hvor man blandt andet kan se film, serier og læse magasiner, siger Lotte Rystedt.


Selskabet opfordrer til, at man også får købt billet til hjemrejsen, hvor de travleste dage tegner til at blive 26. og 27. december.


Fakta om FlixBus:

  • FlixBus kører til 48 byer i selskabets danske netværk
  • Selskabet samarbejder med 20 lokale, danske vognmænd
  • FlixBus har kørt indenrigs i Danmark siden foråret 2017
  • Globalt har den europæiske mobilitetsudbyder 400.000 daglige forbindelser til over 2.500 destinationer i 30 lande
  • FlixBus er en kombination af et tech-startup, en e-handelsplatform og et transportfirma
  • FlixTeamet håndterer netværksplanlægning, kundeservice, kvalitetsstyring, marketing/salg, samt billetsalg, prissætning og forretningsudvikling, mens lokale buspartnere, ofte familiedrevne virksomheder, er ansvarlige for den daglige rutedrift af de grønne FlixBusser


SENESTE NYT

SENESTE PUBLIKATIONSLISTE