NYHEDER 2. MAJ 2025 KL. 10:47

Lufthavn får lynladere til taxier og personbiler

Af: kollektivtrafik

Aalborg Lufthavn og energiselskabet Norlys har indgået en aftale om etablering af en ny lynladepark, som forventes at stå klar i januar 2026. Lynladeparken skal sikre hurtig og effektiv opladning af el-taxier og private el-biler


Den nye lynladepark ved Aalborg Lufthavn vil imødekomme det stigende antal elbiler, der kører til og fra lufthavnen. Ladeparken vil blive placeret i lufthavnens nærområde for at sikre nem adgang for rejsende og de taxi-chauffører, der har deres daglige gang i lufthavnen. Hertil kommer, at lynladeparken vil blive placeret med nem adgang fra den kommende tredie limfjordsforbindelse.

Lynladerne er på 400kW og kan derfor lade el-biler hurtigere op, end det kan ske ved de fleste andre eksisterende ladeparker. Det kommer både taxic-hauffører og private bilister til gode. Samtidig understøtter ladeparken det hastigt stigende antal elbiler, der i dag kører på vejene i Nordjylland. 57 procent af alle nyregistrerede biler i Nordjylland sidste var el-biler, hvilket var omkring seks procentpoint over landsgennemsnittet.

 

 

 



Energi og miljø Taxikørsel