Transportministerens første samråd: Frustration og bekymring over lokale busser og jernbanens forsinkelser

Af: Niels Bak Henriksen

Den uvisse fremtid for de lokale busser og den sørgelige nutid for togdriften havde samlet et ivrigt transportudvalg til to samråd torsdag i sidste uge. Det blev samtidig SF's transportminister Signe Munks ilddåb i udvalget

Hvad vil den nye transportminister egentlig gøre ved de akutte problemer i den offentlige transport? Og gør regeringen noget, eller sylter den bare problemerne i endnu et ekspertudvalg?

Det er stort set de overskrifter, som man kunne sætte på de to samråd i transportudvalget, som Danmarksdemokraterne havde indkaldt til i torsdags.

Det første handlede om den offentlige transport i landdistrikterne. Søgelyset var ikke mindst rettet mod regeringsgrundlagets aftale om at lave en analyse af, hvordan mobiliteten kan forbedres på landet, på trods af, at ekspertudvalget barslede med en diger rapport om netop det i 2024.

- Nu hører jeg så på den nye minister, at der er behov for en analyse af de anbefalinger, der ligger, og så er det man tænker, at hold da op, nu går der godt nok rundgang i det, lød det fra den ene af medlemmerne bag samrådsspørgsmålet, Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne.

Men det skal ikke være en analyse af analysen, lød svaret fra den nye transportminister Signe Munk fra SF.

- Nej, det handler mere om at bygge noget ovenpå. Skærpe analysen af, hvordan løser vi transporten for de unge som skal til uddannelse. Det er vigtigt for regeringen, sagde hun.

Ville ikke give deadline
Analysen skal blandt andet se på de erfaringer med forskellige initiativer på området, der er gjort i mellemtiden. Signe Munk nævnte blandt andet nærbussen i Haslev, som kører en rute baseret på bestillinger og erfaringerne med gratis kollektiv transport i Fredericia. Desuden er der hele udviklingen med selvkørende biler, som er rykket tæt på, fremhævede ministeren.

Men den købte Sussie Jensen ikke.

- Når der bliver talt om den her analyse, som jeg helt ærligt må sige er endnu en syltekrukke, hvornår kommer den så? spurgte hun.

Det sidste blev ministeren spurgt om flere gange af flere af medlemmerne, men de fik ikke ligefrem klar besked.

- I forhold til at sætte start og slut på analysen, så er jeg ikke parat til det det endnu, lød ministerens svar.

Hun ville heller ikke købe beskrivelsen af analysen som en syltekrukke.

- Det der med, at nu er det bare analyse, tænke, tænke, tænke og ingen handling. Det kan jo ikke rigtig være korrekt, når vi allerede i år har sat penge af til trafikselskaberne, sagde hun med henvisning til dels den akuthjælp på et trecifret millionbeløb, som de har fået, og dels til den pulje på 100 millioner, der er sat af til at udvikle fleksible løsninger.

Behov på kort og på langt sigt
Samrådet havde trukket et fuldt udvalgsværelse, og flere politikere fra andre udvalg var også mødt op.

En af dem var Danmarksdemokraternes Marlene Harpsøe, som spurgte, om Signe Munk kunne give en garanti for, at de buslinjer, der ellers var truet af besparelser, ville blive bevaret i 2027 med regeringens akuthjælp.

Det ville hun ikke. Hun påpegede blot, at det er trafikselskaberne, der sammen med regioner og kommuner planlægger den lokale og regionale trafik.

Enhedslistens Leila Stockmarr pegede på, at selv om de aktuelle besparelser ser ud til at være taget af bordet, så var de blot de seneste i en lang række.

- De midler, der er sat af, kommer jo til at lukke et hul. Det kommer ikke til at reparere den strukturelle skade der er sket. De ruter er jo lukket, sagde hun, og fra den anden side af det politiske spektrum slog Danmarksdemokraternes transportordfører Hans Kristian Skibby samme toner an.

- Det er jo ikke engangspenge, man har brug for. Man har brug for at der er vedvarende flere penge, sagde han og pegede på, at både borgere og trafikselskaber har brug for at vide, hvad de kan planlægge med på længere sigt.

Men om der kommer det, kommer til at vente på den nye analyse.

- Så kan man godt sige, det er en prop i hullet, men tænk, hvis vi ikke havde handlet. Så samtidig vil vi gerne have analyseret mere på det, der bygger oven på ekspertudvalgets rapport, sagde Signe Munk, der i øvrigt delte den grundlæggende bekymring, flere gav udtryk for over den udhuling, der er sket i de senere år.

På sin side erkendte Susie Jensen, at en del af utålmodigheden til en vis grad også skyldes den forrige regering.

- Inspirationen til det her samråd har i høj grad været de vanvittige historier, vi har set siden starten af året, og så er det også en frustration over, at der ikke skete noget under den forrige minister, sagde hun.

Jernbanens store problemer
Frustration kunne i endnu højere grad være overskriften på dagens andet samråd, der fulgte umiddelbart efter. Her var det de mange forsinkelser og aflysninger på jernbanen, der var i fokus.

- Der var 2,2 millioner pendlere i april, der blev forsinket. Punktligheden har ikke været værre i 11 år, indledte Hans Kristian Skibby med at motivere spørgsmålet.

Og ministeren delte hans frustrationer.

- Der er ikke noget ved mig, der er tilfreds med det, vi har set over sommeren, sagde hun i sit svar.

Og så listede hun ellers hele remsen med årsager op. Først og fremmest de mange og komplicerede projekter på banen - som politikerne selv har besluttet, og som burde gøre gavn med tiden, men som lige nu skaber kaos og forstyrrelser. Desuden er flere køreledninger blevet revet ned, fordi fejl ikke er blevet opdaget i tide, og så er der problemerne med DSB’s nye planlægningssystem, IVU.

- Det lyder underligt at sige, men det glæder mig, at ministeren ikke er tilfreds, konstaterede Hans Kristian Skibby i sin opfølgende bemærkning. Samtidig var han med på, at de mange projekter ikke kan gennemføres uden de generer.

Det kvitterede Signe Munk for på sin side.

- Der var en anerkendelse af, at i forhold til det arbejde, det foregår, så er det vanskeligt, og det deler jeg sådan set, sagde hun.

Bedre samarbejde, information og mere personale
Derfor kom samrådet mere til at handle om, hvordan man bedst udholder pinen, end om at få den til at gå væk.

- Noget af det, jeg har være optaget af og så givet besked til DSB og Banedanmark om, er, at når der opstår akutte hændelser, som der gjorde her i sommer, så skal passagererne gribes bedre. Der må være mere personale derude helt konkret på perronen og hjælpe med at guide folk. Det må DSB og Banedanmark levere på, sagde hun.

Desuden har hun kraftigt opfordret parterne til at forbedre deres samarbejde, så man undgår en situation som den, hvor Vejdirektoratet med en times varsel meddelte DSB, at de alligevel ikke nåede at blive færdige med et sporarbejde i forbindelse med den nye bane over Vestfyn til den planlagte tid. Så sporet forblev lukket i myldretiden.

- Jeg er glad for at høre at ministeren er inde over med kommunikation, og det er det første sted at starte. bedre planlægning, det hører jeg også, sagde Marlene Ambo-Rasmussen fra Venstre.

- Jeg håber det bliver i oktober og ikke til jul.

DSB’s ledelse for skud
Mens der altså var nogenlunde pæne ord til transportministeren, så kan det samme ikke siges om DSB’s ledelse, der blev angrebet for både at være usynlig og ude af stand til at sikre en tilstrækkelig togdrift.

- Jeg har ikke oplevet noget lignende som det seneste. Det er manglende togvogne, det er nedrevne køreledninger, aflysninger, manglende personale. Jeg har også oplevet, at folk som står som sild i en tønde. Det føles som at stå i en brændeovn, og der kommer ikke noget personale rundt, lød Marlene Ambo-Rasmussens beskrivelse af situationen.

- Jeg har kendskab til en mand, som har en skammel med, for han ved, han skal sidde i foyeren, når han står på i Ringsted. Jeg er heldig jeg bor i Vordingborg på andet stop, for det er der, toget er fyldt, bakkede Danmarksdemokraternes Sussi Jensen op.

Heller ikke DSB’s plan om midlertidigt at køre færre og langsommere tog fik blide ord med på vejen.

- DSB siger selv at de vil tage den såkaldte succes fra Kystbanen og udbrede den til resten af verden. Man blev lovet at med færre tog, så ville der komme styr på forsinkelser og aflysninger. Det er ikke sket, lød det fra Danmarksdemokraternes Marlene Harpsøe, der selv er valgt i Nordsjælland.

- Derfor er det problematisk hvis ministeren bare trykker på ja-knappen i forhold til det her. Det er ikke løsningen at udbrede det kaos som ofte afspejler sig i Nordsjælland, sagde hun.

Og her fik udvalgsmedlemmerne faktisk et løfte om at blive inddraget.

- DSB har ikke lavet et endeligt forslag, og det vil de jo komme med, og det vil også blive oversendt til udvalget, lød Signe Munks svar, der også understregede, at det skal være inden for den servicekontrakt, som ministeriet har med DSB.

Enhedslistens Leila Stockmarr havde fat i arbejdsmiljøet i DSB, som en del af årsagen til problemerne.

- 49 procent af det kørende personale har haft stresssymptomer inden for de sidste to måneder. Arbejdstilsynet vurderer der er sket lovbrud i driftsafdelingen, sagde hun.

Problemer, som i høj grad skyldes vanskelighederne i indkøringen af DSB’s nye planlægningssystem, IVU, som har givet kaotiske og ind imellem ulovlige vagtforløb. Noget af det falder også tilbage på den dårlige kommunikation, pegede Venstres transportordfører Peter Juel-Jensen på.

- Det hænger også sammen med, at der ikke kommer informationer ud, og man står der med passagerer. Når den ikke tilgår fra DSB, så er man jo fuldstændig på egen boldgade, sagde Venstres transportordfører.

Og her var Signe Munks svar helt tydeligt.

- Informationen skal blive bedre. Og det er på vej, sagde hun.

God stemning
Og det blev hun i hvert fald ikke modsagt på. Eller som Hans Kristian Skibby konstaterede undervejs.

- Det er fantastisk at have en transportminister, man kan blive så enig med.

I det hele taget så foregik samrådene i en noget anderledes stemning, end under den forrige transportminister Thomas Danielsen fra Venstre. Tonen var gennemgående saglig og ikke særlig polemisk.

En enkelt stikpille kunne Signe Munk dog ikke dy sig for, da Trine Jepsen fra Venstre var en af dem, som luftede sin utålmodighed med det nye analysearbejde under det første samråd.

- Venstre sad jo med transportministerposten i sidste periode, hvor der jo blev nedsat det her ekspertudvalg, og rapporten blev præsenteret. Det var i hvert fald ikke noget Venstre rykkede videre på. Om det var, fordi Venstre tænkte, der skal nok bygges noget analysearbejde oven på, det skal jeg ikke kunne sige, sagde hun.

Og så bakkede hun alligevel ud i stedet for at fortsætte ned ad den vej.

- Men lad det nu ligge. For det interessante er jo, om der er flere partier ud over regeringen, som kærer sig om det her område, kærer sig om at finde nogle løsninger, sagde hun.

Engagementet og fremmødet blandt spørgerne tyder på, at det er der.

Om de to samråd:
Begge samrådsspørgsmål var stillet af Danmarksdemokraterne med transportordfører Hans Kristian Skibby i spidsen.

Samrådsspørgsmål 1: Hvordan agter regeringen reelt at sikre en ordentlig betjening af danskerne med kollektiv offentlig transport, og hvorfor finder regeringen det nødvendigt at igangsætte endnu en analyse af den kollektive transport, når den endelige afrapportering og anbefalingerne fra ”Ekspertudvalg om kollektiv mobilitet i hele Danmark” efter to års arbejde kom i juni 2025 og endnu ikke iværksat?

Samrådsspørgsmål 2: Vil ministeren redegøre for regeringens indsats for at få DSB og Banedanmark til at leve op til deres forpligtelser om at sikre en ordentlig og rettidig banedrift? Spørgsmålet skal ses i sammenhæng med den kritik af DSB og Banedanmark der rejses i kølvandet på togkaos tirsdag den 14. april 2026 blandt andet i artiklerne ”Ekspert giver ”katastrofal” ledelse skylden for millionregning og togkaos”, bragt på Berlingske.dk den 20. april 2026, ”DSB kalder det meget, meget sjældent, men det føltes som hverdag” bragt på Jyllands-Posten.dk den 16. april 2026, og lederen ”Berlingske mener: DSB leverer en helt utilfredsstillende togservice”, bragt på Berlingske.dk den 27. april 2026. Vil ministeren i forlængelse heraf redegøre for, om ministeren er enig i den kritik, der rejses af ledelsen i DSB og Banedanmark, og vil ministeren tage initiativer til at styrke ledelsen af DSB og Banedanmark, så kunderne får et ordentligt og punktligt produkt, som de har betalt for? Samt om ministeren finder konstruktionen med DSB som en 100 procent statsejet selvstændig offentlig virksomhed og Banedanmark som en statslig styrelse under Transportministeriet, for en optimal konstruktion til varetagelse af togdrift i Danmark, og vil ministeren overveje en sammenlægning, så ansvaret for togdrift kan placeres ét sted?