Kollektiv Trafik Forum og Transportøkonomisk Forening konference: Samfinansiering driver udviklingen

Af: Niels Bak Henriksen

Det har krævet nye modeller for samfinansiering mellem kommuner og region at udvikle den kollektive transport, lyder erfaringen fra både Nordjylland og Sjælland. Og så kræver det fælles mål og solidt benarbejde, at få kommunerne med på at gå nye veje

Tilbage i slipstrømmen efter Covid-epidemien stod trafikselskaberne i store problemer. Passagertallene faldt og omkostningerne steg.

- Vi skulle gøre noget. Vi skulle gøre noget andet. Vi skulle nytænke. Vi skulle arbejde med forskellige principper, hvis vi skulle vende den her udvikling.

Konstateringen kom fra Signe Zittlau Østergaard, der er mobilitetsrådgiver i NT i det indlæg hun gav på Kollektiv Trafik Forum og Transportøkonomisk Forening konference's konference om lokal og regional mobilitet, der fandt sted i Aarhus i denne uge.

I Nordjylland mundede det ud i en strategi, hvor de satsede på at forstærke deres hovednet, forbedre knudepunkterne og bedre fleksible produkter til de tyndest befolkede områder, hvor busbetjeningen blev udtyndet.

Det har virket - regionen har fået flere passagerer for færre køreplanstimer. Men ikke uden omkostninger.

- Mange ting får også en konsekvens for nogle af kommunerne, sagde hun.

For mens udgifterne til busdriften er blevet mindre, så har opgraderingerne af knudepunkterne og den fleksible trafik kostet. Derfor har de måttet ændre på finansieringsmodellen.

- Plustur og knudepunkter var tidligere finansieret udelukkende af kommunerne. Her gik regionen ind, og de er nu finansieret 50/50, sagde hun.

Plustur er trafik på bestilling, hvor kunderne for 12 kroner pr. rejse bliver bragt hen til et af de 178 stoppesteder på hovednettet, som er udset til et knudepunkt.

- Det, der er det nye i det her, er, at vedligeholdelsesansvaret bliver placeret inde hos os i NT. Afhængig af hvilken kommune du var i, var det et ret broget billede af hvilken stand, de her stoppesteder de var i, sagde hun.

NT er nu igennem de første tre af fire faser, hvor alle knudepunkterne bliver opgraderet til en fælles standard med ordentlige læforhold, parkering til cykler, belysning med videre. Nogle af dem har også fået ekstra holdeplads til Plustursbiler eller afsætning fra privatbiler.

- Der var en rimelig høj kundetilfredshed med dem i forvejen, men den er steget yderligere, på en måde som man aldrig har set før i NTs historie, så det er vi meget stolte af, sagde Signe Zittlau Østergaard.

Samfinansiering af forsøgsordninger på Sjælland
At flere og flere udgifter bliver finansieret sammen mellem kommunerne og regionen, kender de også i region Sjælland. Men mens de i Nordjylland altså har vendt rundt på hele finansieringsmodellen, så regionen har overtaget en del af de øgede udgifter, som den nye strategi har givet kommunerne, så er det på Sjælland begrænset til nogle mere specifikke områder.

- Der er nogle efterladenskaber efter nogle kommunale sparerunder. Det er ikke altid specielt gennemtænkt, sagde chefkonsulent i regionen Lars Bosendal i sit indlæg.

Som eksempel nævnte han den regionale busrute mellem Slagelse og Holbæk, hvor kommunen har betalt for at den slår et knæk ind omkring den mindre by Dianalund.

Et andet eksempel er Lollandsbanen, der har fået natbetjening i weekenderne.

- Der har vi lavet en aftale om, at vi betaler en tredjedel og de to kommuner betaler en tredjedel hver, sagde han.

Men ellers pegede han på, at samfinansiering mellem kommunerne og regionen ofte er det, som gør, at det bliver muligt at prøve nye initiativer af.

- Vi har nogle puljer nu, som har interessante perspektiver i forhold til noget partnerskab og noget samarbejde, sagde han.

Puljerne, som regionen har sat i alt 25 millioner kroner af til, medfinansierer en række forsøg, som ellers ligger inden for de områder, som kommunerne skulle betale.

Det er for eksempel et projekt, hvor flekstrafikkens minibusser i Vordingborg kommune bliver brugt til afgange på lokale buslinjer i ydertidspunkterne. Den ekstra finansiering har blandt andet gjort det muligt at køre trafikken som normal køreplanlagt trafik for at komme ud over den barriere, det er, når borgerne skal bestille en fleksibel transport.

- Vi vil gerne prøve det af. Er der noget musik i det her, eller er det en dødssejler, sagde han.

Finansieringen er forskellig fra projekt til projekt. I for eksempel en shuttlebus til Slagelse Sygehus har regionen været nødt til at give køb på den kommunale medfinansiering.

Det, puljerne til samfinansiering måske først og fremmest har givet, er muligheden for at prøve nogle ting af.

- Der er en vej tilbage. Du kan afbryde forsøget. Vi har afbrudt et forsøg, som ikke rigtig virkede - også uden det udløste markant skuffelse, fortalte Lars Bosendal.

Alle kommuner skal med
Derfor er et initiativ med at kopiere natbetjeningen på Lollandsbanen på regionens andre lokale baner også i første omgang sat i gang som en forsøgsordning.

Ud over medfinansiering fra regionen, har det også krævet en del benarbejde at få projektet op og stå, hvor en del lokalpolitikere traditionelt har set natdrift lidt som et luksusgode.

- Det kræver meget arbejde, hvis kommunerne skal ind i det her. Til gengæld går de meget entusiastisk ind i det, og de kan også finde penge. Det er ikke billigt at drive lokalbane, sagde han.

Alligevel er det kun Odsherredsbanen og Østbanen på Stevns, som får natbetjening i weekenderne. Regionens sidste bane er ikke med.

- Tølløsebanen. Der valgte en kommune, at de ikke ville være med. Og når en kommune springer fra, så bliver det ikke til noget, konstaterede han.

Den luksus har de på Sjælland, hvor det foreløbig stadig er enkeltprojekter, der er blevet samfinansieret.

Men i Nordjylland var det hele finansieringsmodellen for den kollektive transport, som blev ændret, og derfor var det vigtigt at få alle med.

Det krævede mange møder med kommunalbestyrelser og udvalg i regionens kommuner.

- Der var to kommuner, der havde lidt svært ved, at NT skulle overtage ansvaret for vedligeholdet. Men det krævede bare en dybere dialog. Og så startede vi ud med at sige lad os forsøge, og så må vi se hvad der sker. Og nu er de ret glade for det, fortalte Signe Zittlau Østergaard.

Og så tror hun det har været hjulpet på vej både af den krise, som den offentlige transport stod i, og af det lokale sammenhold, som der er i regionen.

- Det har meget været alt eller intet. Vi skal gøre det her sammen, for ellers når vi ingen vegne, sagde hun.