Kollektiv Trafik Forum og Transportøkonomisk Forening konference: Branchefolk har ønsker til en ny transportminister

Af: Niels Bak Henriksen

En afklaring af strukturen, en revision af loven om trafikselskaber, flere penge til banerne og til cykelinfrastruktur. Det er nogle af punkterne på de ønskesedler med opgaver, som folk i transportbranchen mener, en ny transportminister skal kaste sig over

En ny regering ser efter godt fem ugers forhandlinger og samtaler mellem politikerne på Christiansborg ud til at nærme sig. Og dermed også en ny transportminister.

Derfor havde den indledende taler på Kollektiv Trafik Forum og Transportøkonomisk Forening konference's konference i Aarhus i denne uge også taget et par ønsker med til ham eller hende, der kommer til at sætte sig i stolen.

- Vi mangler en afklaring. Er det regionerne, er det kommunerne eller er det trafikselskaberne. Derfor bør det være den første opgave, han trækker af på, lød det mest presserende ønske til en ny transportminister fra den nye formand for region Midtjylland Anders G. Christensen.

Han hentydede til den reform af organiseringen af den kollektive transport, der blev lagt op til med ekspertudvalgets rapport fra sidste sommer. Men som den afgående regering aldrig fik sat gang i den politiske behandling af.

Og så havde han lige et ønske mere med også, som han afsluttede sit indlæg med.

- Derefter er de der 21 milliarder, der mangler til renovering af banenettet.

Ny lov, takststruktur og stormflodssikring
Den salut blev taget op i den afsluttende debat, hvor ordstyreren bad paneldeltagerne om, hvad der var deres to vigtigste ønsker til den kommende minister.

Signe Zittlau Østergaard fra NT pegede på et andet ømt punkt i rammerne omkring den offentlige transport.

- Loven om trafikselskaber er på mange måder ved at være så forældet, at vi næsten ikke kan lave udvikling længere. Så, at vi får kigget lidt på den model, der er for aktører og finansiering og bestilling af trafik, sagde hun.

Derudover tilsluttede hun sig så også regionsrådsformandens hovedønske om at få afsluttet debatten om organiseringen af hele området.

- At der også snart bliver truffet en beslutning eller i hvert fald forholdt sig til, hvordan det skal se ud i fremtiden, sagde hun.

Mathias Bornæs, der er chef for arealer, rettigheder og eksterne byprojekter hos Metroselskabet pegede på et andet af de områder, som ekspertkommissionen har haft fat i.

- Hvis det var en af mine kolleger, der stod her, ville de sige noget omkring takststruktur, sagde han, og fortsatte så med et ønske fra sit eget arbejdsområde.

- Lige nu er der fokus på at sikre hovedstaden mod stormfloder. I hvert fald et ønske om at fastholde det fokus, sagde han, og fortsatte:

- Jeg er ikke sikker på, transportministeren er den eneste minister, som skal have det ønske.

Cykelstier og jernbaner
Fordelingen af bevillinger, som Anders G. Christensen havde fat i, blev også taget op af flere. Blandt andet stod det øverst på ønskesedlen hos politisk konsulent i Cyklistforbundet, Emil Maj Christensen.

- Vi vil have en cykelstrategi med flere midler i rumpetten. Vi sidder med 1,88 procent i det nuværende infrastrukturforlig til en transportdel, der står for mellem 12 og 28 procent af trafikken, og mere i de store byer, sagde han.

Han pegede på, at for det, som Egholmforbindelsen over Limfjorden koster, kunne man få en kilometer cykelsti ved samtlige landets folkeskoler.

Og ud over guleroden med flere og bedre cykelstier, vil han også have fat i pisken for at få flyttet noget af trafikken.

- Så er der forsøget med roadpricing, som jo nærmest er et vidundermiddel. Det vil gøre alt nyt motorvejsbyggeri overflødigt, sagde han.

Også DSB’s informationschef Tony Bispeskov pegede på fordelingen af pengene og på det vedligeholdelsesefterslæb, som manglende og uregelmæssige bevillinger på jernbanen har betydet.

- Hvis jeg siger til jer, at vores punktlighed i sidste uge var 50 procent. Og hvad var årsagen til det? Det var fordi, der flere steder var det, vi kalder LAG-forhold - altså det, at vi må køre med nedsat hastighed, sagde han og kaldte det ”drønærgerligt”, at vedligeholdelsestilstanden er så dårlig, at det er nødvendigt.

Så hans ønske var, at der må blive sat penge af til at indhente det vedligeholdelsesefterslæb på mellem 21 og 28 milliarder kroner, som infrastrukturplanen har. Og afstod så fra yderligere ønsker.

- Det var ét ønske, men det var også et meget dyrt ønske, sagde han.